Elon Musks troværdighed skades af Twitter og kan ramme Tesla
Dem, der ikke har noget i klemme i den kaotiske sag, kan læne sig tilbage og more sig over den konstante forestilling, som Elon Musk har sat i sving efter opkøbet af Twitter.
Der er ingen tvivl om, at Tesla-chefen er både klog og yderst karismatisk, men hans upålidelige opførsel er ved at blive en smule for meget, i hvert fald hvis man spørger analytiker ved Wedbush, Daniel Ives. Han tror, Musks Twitter-håndtering vil skade Tesla.
Se også: Hvem er Big Tech?
Svært at stole på Elon Musk
At det er svært at stole på noget af det, Musk siger, blev endnu tydeligere denne uge, da det kom frem, at han i løbet af den seneste uge har solgt Tesla-aktier for omkring fire milliarder dollars for at kunne finansiere købet af Twitter.
“For Musk, der flere gange i løbet af det seneste år har sagt, at han er ‘færdig med at sælge Tesla-aktier’, mister endnu en gang mere troværdighed hos investorerne og som drengen, der råbte ulv,” siger analytikeren, der mener, at salget forklarer noget af det massive salgspres, der har været på aktien den seneste tid.
Se også: Foldbare telefoner til virksomheder
Også Daniel Søgaard Hald, elbilekspert på Mobilsiden.dk mener, at denne sag kan være dårligt nyt for Tesla:
“Som landet ligger nu er det nok de færreste der tænker over, at Twitter og Tesla ejes af den samme mand, og samtidig kender til det kaos, som Elon Musk har skabt på den sociale platform. Samtidig er det dog svært at forestille sig, at det ikke vil have en negativ effekt på salget hos Tesla. Dem der kender til sagen vil muligvis overveje et af de mange gode alternativer, når der skal købes ny elbil,” fortæller han.
Er fokus på Tesla eller Twitter?
Ives mener helt rimeligt, at Musk er “den klart vigtigste del i historien om Tesla og derfor kan hvert nyt eksempel på han irrationelle opførsel påvirke Teslas aktier kraftigt. Netop irrationel opførsel har der været mange eksempler på under hans endnu korte tid som chef for Twitter – fra at fyre halvdelen af de ansatte og derefter bede nogle af dem om at komme tilbage, til den noget mærkelige indførsel af betalingsverifikation og hans politiske tweets.
“Hvornår slutter det?” spørger Ives. “Fokus er på Tesla eller Twitter? Er denne Twitter-togvragssituation skadende for Musks globale brand og dermed for Tesla?”, spørger han lettere retorisk.
Formentlig. Ives mener Ives, at det er nødvendigt for Musk at få en ende på denne ”Twitter madness.”
Se også: Priser på erhvervstelefoni
Tesla-aktien er stadig en rigtig god investering
Ives stempler trods alt dette stadig Tesla-aktierne som en aktie, der vil performe godt og tror på en aktiepris på 300 dollars. Opnår man det, kommer investorerne til at opleve en opgang på 57 procent om et år.
Over de seneste tre måneder har 30 analytikere bidraget med Tesla-vurderinger. Af dem har 19 sagt Køb, syv Hold og fire Sælg, hvilket tilsammen giver en Moderat Køb. Det gennemsnitlige mål er lige over Ives’ på 302,05 dollars, hvilket kan give afkast på 58 procent set over en tidsramme på et år.
I dag står Tesla-aktien i 196 dollars efter massiv tilbagegang set over de sidste 12 måneder. Tesla-aktien toppede på 407 dollars i november 2021, så der er stadig lang vej, inden det tabte er hentet ind igen.
Teknologivirksomheder har tabt 30.000 milliarder dollars
Tesla er ikke den eneste bilproducent eller teknologivirksomhed, der har tabt på aktiemarkedet de sidste 12 måneder. Næsten over hele linjen har bilproducenter og teknologiproducenter og ikke mindst sociale medier oplevet massive tab. Samlet vurderes det, at tech-virksomhederne har tabt 30.000 milliarder dollars i værdi i 2022.
Se vores liste over, hvor store tab tech-virksomhederne har oplevet de sidste 12 måneder.