EU presser Google Store, Hotels, Flights og andre tjenester

EU Consumer Protection Cooperation Network gør, at Google skal være mere tydeligere om forbrugernes rettigheder, også inden for geo-blocking.

EU presser Google Store, Hotels, Flights og andre tjenester

EU’s Consumer Protection Cooperation Network (CPCN) har haft samtaler med Google siden 2021 med det formål at gøre visse tjenester mere transparente og bedre tilpasse dem til EU’s regler om geo-blocking.

I Google Play Store kan man søge rundt bandt forskellige versioner af tjenester tilpasset forskellige lande i EU. Google er gået med til at gøre den mulighed mere synlig for brugerne.

Se også: Hvad er sikker e-handel?

Google overtræder reglerne om geo-blocking i EU

Google giver brugerne lov til at skifte bopælsland en gang om året, men nogle af restriktionerne, der gælder, overtræder reglerne om geo-blocking, mener CPCN.

Det skal også blive muligt at bruge betalingstjenester fra et hvilket som helst af EU’s medlemslande. App-udviklerne skal også rette sig efter reglerne for geo-blocking, så det skal Google sørge for at de kender til alle detaljerne omkring.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Flere detaljer om vilkår ved køb i Play Store

Når det handler om at købe hardware i Google Store, er selskabet desuden gået med på at vise visse detaljer mere tydeligt.

Det gælder leveringsomkostninger, retten til at fortryde et køb, samt muligheden for reparationer eller erstatning. Det betyder med andre ord, at man som forbruger har bedre overblik over sine rettigheder i tilfælde af, at man fortryder sit køb eller det går i stykker.

Se også: Gratis roaming i abonnement

Hotels og Flights skal give mere præcise informationer

Hvis man bruger Hotels og Flights til at planlægge sine rejser, vil man også opdage nogle ændringer inden for den nærmeste fremtid.

Det kan for eksempel være svært at gennemskue, om det er Google man har med at gøre, eller om Google bare fungerer som mellemled. Det skal gøres mere overskueligt.

Ved alle rabatter skal det desuden fremgå, hvad den oprindelige pris lå på, som man kan sammenligne. Google skal også gøre det klart og tydeligt, at anmeldelser på Google Hotels-platformen ikke er verificerede.

Google har accepteret at følge nogle retningslinjer for transparens på lige vilkår med andre store bookingplatforme som Expedia og Booking.com.

Se også: Lave priser på bredbånd

Ændringerne overvåges af CPCN

De ændringer, Google er gået med til, er endnu ikke implementerede, og det er på nuværende uvist, hvornår det sker.

CPCN og lokale myndigheder vil fortsat overvåge det hele for at sikre sig, at implementeringen sker.