HMD Global bekræfter: Alle vores Nokiaer får Oreo
Nokia er genopstået under finske HMD Globals ledelse, med et nyt fokus på en rendyrket Android-oplevelse og hyppige opdateringer i deres smartphones.
Med Googles nylige lancering af Android 8.0 Oreo systemsoftwaren til smartphones, skal HMD Global nu forberede deres første større opdatering til line-up’et for at leve op til salgsløfterne.
Denne opdatering bliver bekræftet fra officielt hold fra HMD Globals side i et tweet fra produktchef Juho Sarvinkas.
”Alle vores smartphones, inklusive Nokia 3, vil få en opdatering til Android Oreo” – lyder det fra Nokia-chefen.
Dermed er det klart at hele serien: Nokia 3, 5,6 og 8 vil få Googles nyeste systemsoftware og dennes features som ængere driftstid, bedre overblik og kontrol over notifikationer, picture-in-picture skærmopdeling og meget mere.
Læs også: Nu kan du forudbestille Nokia 8 de første steder
All of our smartphones will upgrade to Oreo, Nokia 3 included. No comments yet on timing so that I don’t get into trouble 😊.
— Juho Sarvikas (@sarvikas)
Timing uklar
Selve tidsrammen for opdateringen vil Juho Sarvinkas ikke oplyse endnu. ”Jeg vil ikke kommentere på timingen endnu, jeg vil ikke ryge ud i problemer” lyder beskeden fra chefen efterfulgt af en smiley.
Se også: Nokia 8 – klassiske dyder hersker [TEST]
Efterfølgende nyt om temaet
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 1/9/2017 fulgte vi op med en artikel der drejer sig om Disse mobiler kommer i september – Du kan læse den her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..