Efter de detaljerede billeder og specifikationer på OnePlus Nord 3, der lækkede ud forleden, får vi nu nyt om de europæiske priser på de forskellige varianter af telefonen. Telefonens pris i euro er nemlig lækket og de indikerer, hvordan den danske pris bliver på Nord 3.
Som ventet bliver der tale om en prisstigning i forhold til sidste års Nord 2.
Se også: Bedste priser på OnePlus telefoner
Dansk pris på OnePlus Nord 3
Den pålidelige leakster Roland Quand fortæller, at 8/128 GB-varianten kommer til at koste 449 euro, mens 16/256 GB-varianten får en pris på 549 euro.
Stemmer de tal, bliver der tale om en mindre prisstigning. OnePlus Nord 2 kostede henholdsvis 399 og 499 euro, så der er altså lagt 50 euro til prisen på Nord 3.
Den danske pris på Nord 2 var på 3.299 og 3.899 kroner. Derfor forventer vi en dansk pris på Nord 3 på 3.699 kroner for 8/128 GB varianten og 4.299 kroner for 16/256 GB varianten.
Se også: Guide til de bedste kameramobiler
Stor skærm, kraftigt batteri og hurtig brugerflade
Formentlig er OnePlus Nord 3 en rebrandet OnePlus Ace 2V, der blev lanceret eksklusivt i Kina tilbage i marts måned.
Ace 2V har en AMOLED-skærm på 6,74 tommer med en refresh rate på 120 Hz, en Dimensity 9000-chip og et batteri på 5.000 mAh med 80W lynopladning.
Når det gælder kamerasensorer, er hovedsensoren på 64 megapixel med en blænde på f/1,7 og autofokus, mens ultravidvinklen er på otte megapixel og makrosensoren på to megapixel.
Se også: Telefoner der tager gode billeder