Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet

Markedet for opladning af elbil i hjemmet er uoverskueligt, og der er mange forhold, du bør afklare i din søgen efter den bedste og billigste ladeløsning til hjemmet. Se vores guide til valg af bedste og billigste ladeløsning.

Hvilken ladeløsning er bedst og billigst, og hvilken ladeboks og ladeudbyder bør jeg vælge? Det er nogle af de spørgsmål, som elbilejere ofte stiller.

Du er havnet det helt rette sted, hvis du ønsker svar på disse spørgsmål. Denne guide giver en komplet indføring i alt, hvad der er værd at vide om opladning af elbil i hjemmet.

Vi har skabt den ultimative guide, som klæder dig på til at vælge den bedste og billigste ladeløsning, der passer til netop dit behov.

Indholdsfortegnelse: Alt om opladning af elbil hjemme

Du kan bruge vores guide som et opslagsværk til, hvordan du bør indrette dig, hvad opladning af elbil i hjemmet angår. Gå til de forskellige afsnit i indholdsfortegnelsen nedenfor eller læs vores guide A-Å.

1. Hvad er opladning af elbil?

1.1. Hjemmeopladning

1.2. Offentlig opladning

2. Hvad er hjemmeopladning? Tre typer af opladning

2.1. Hjemmeladning med ladeboks med serviceaftale

2.2. Hjemmeladning med ladeboks uden serviceaftale

2.3. Ladeboks i hjemmet med abonnement til fast pris

3. Alt om refusion af elafgift til opladning af elbil

3.1. Hvad er refusion af elafgift?

3.2. Energitilskud og elrefusion er ikke det samme

3.3. Hvor meget kan jeg få i elrefusion?

3.4. Hvilke ladeudbydere giver elafgiftsrefusion?

3.5. Kan jeg få afgiftsrefusion, når jeg har solceller i min bolig?

3.6. Kan jeg få afgiftsrefusion, når jeg bruger offentlige ladestandere?

3.7. Kan det svare sig at modtage afgiftsrefusion?

4. Vælg det billigste elselskab

4.1. Den billigste elaftale til hjemmet?

4.2. Er der krav om, at jeg har elaftale hos ladeoperatøren?

5. Vælg den billigste ladeudbyder

5.1. Hvilken ladeudbyder er den billigste?

5.2. Hvornår er ladeboks uden serviceaftale billigst?

5.3. Hvornår er ladeboks med serviceaftale billigst?

5.4. Hvornår er abonnement til fast pris billigst?

6. Hvad koster det at oplade en elbil hjemme?

6.1. Sammenlign priser på ladeløsninger

7. Hvilken ladeboks til hjemmet bør du vælge?

7.1. Hvilken ladeboks til hjemmet er bedst?

7.2. Hvilken ladeboks bør jeg købe?

7.3. Skal jeg vælge en 11 kW eller 22 kW ladeboks?

7.4. Skal jeg købe eller leje ladeboksen?

8. Installation af ladeboks i hjemmet

8.1. Hvad koster det at få installeret ladeboks i hjemmet?

8.2. Skal jeg købe ladeboks hos en ladeudbyder eller elektronikforhandler?

8.3. Hvad er en standardinstallation af ladeboks?

8.4. Skal man have en ladeboks? Kan jeg bruge mormorlader i stedet for?

9. Konklusion

Anbefaling

  • Tjek din nuværende strømaftale og find det billigste elselskab, der passer til dit nuværende strømforbrug og dit øgede strømforbrug som følge af opladning af elbilen hjemme.
  • Der findes tre ladeløsninger: Ladeboks med serviceaftale er det bedste valg, hvis du har et lavt kørselsforbrug på under 6.500 km, ladeboks med serviceaftale, hvis du kører mellem 6.500 og 30.000 km og ladeboks med abonnement til fast pris, hvis du kører 35.000 km eller mere, eller hvis du kører mindre, men også oplader både ude og hjemme.
  • Vælg ladeudbyder i forhold til, hvilken ladeløsning der er bedst for dig. Herefter bør valget bør falde på den ladeudbyder, der har den bedste kombination af pris og ladeboks, for eksempel at ladeboksen understøtter 22 kW, Wi-Fi og 4G.
  • Vi anbefaler, at ladeboksen kan styres via app, at den understøtter Wi-Fi og 4G og dermed sikrer dig automatisk afgiftsrefusion.

Se også: Bedste ladeløsning på markedet

Hvad er opladning af elbil?

Lad os starte med at få det helt fundamentale på plads. Hvad mener vi helt præcist, når vi taler om opladning af en elbil?

Opladning af elbil er den proces, hvor man sætter strøm til sin elbil for at oplade batteriet. Det svarer til at fylde benzin eller diesel i en fossilbil.

Der findes to forskellige former for opladning af elbiler: Hjemmeopladning og offentlig opladning.

Hjemmeopladning

Opladning af elbiler i hjemmet er hovedsageligt en løsning til dem, der bor i eget hus eller rækkehus. En vejrbestandig og låsbar AC-ladeboks med en ladeeffekt på typisk 11 eller 22 kW monteres uden på boligen i nærheden af, hvor elbilen holder parkeret, for eksempel i din carport eller indkørsel.

Ladeboksen er koblet til husets eltavle og har en indbygget kW-måler, der måler strømforbruget. Ladeboksen er som regel internetopkoblet via Wi-Fi og/eller 4G, så den kan betjenes og fjernstyres via en app til din smartphone. I appen kan man sætte regler for, hvornår opladningen skal ske, for eksempel når strømmen er billigst eller på bestemte tidspunkter. Internetopkoblingen muliggør også automatisk fjernaflæsning af forbruget til udbetaling af eventuel afgiftsrefusion.

Bor man i lejlighed, er det også muligt at opsætte en ladeboks til hjemmeladning af en elbil. Det kræver dog, at man får tilladelse til det. Bor du i lejlighed, bør du derfor kontakte dit boligselskab, ejerforening eller udlejer for at få tilladelse til opsætning af ladeboks.

Offentlig opladning

Den anden form for opladning af elbiler er offentlig opladning, som hovedsageligt anvendes af dem, der ikke har mulighed for at opsætte egen hjemmeoplader.

Offentlig opladning foregår ved parkeringspladser, supermarkeder, ladestationer og andre trafikale knudepunkter. Mange af de offentlige ladere er 11 eller 22 kW AC-opladere (også kaldet normalladere). Der er efterhånden også mange hurtig- og lynladere med en ladeeffekt på mellem 50 og 300 kW rundt omkring i landet – særligt ved trafikale knudepunkter.

Da det blandt private elbilister er omkring 90 procent af al opladning, der foregår hjemme på matriklen, beskæftiger denne guide sig kun med hjemmeopladning og alle de spørgsmål, der vedrører valg af ladeløsning og udbyder.

Se også: Bedste ladeløsning til hjemmet

Hvad er hjemmeopladning? Tre typer af opladning

Hjemmeladning er opladning af en elbil, der foregår i hjemmet. Der findes tre forskellige former for opladning af elbil i hjemmet:

  1. Hjemmeladning med ladeboks med serviceaftale
  2. Hjemmeladning med ladeboks uden serviceaftale
  3. Hjemmeladning med ladeboks på abonnement til fast pris

Hjemmeladning med ladeboks med serviceaftale

Ladeboks med serviceaftale er et abonnement, hvor ladeudbyderen står for at installere, servicere og vedligeholde ladeboksen. Ladeboksen kan enten købes eller lejes.

Man betaler en månedlig pris på i gennemsnit 74 kroner per måned for at have en serviceaftale. Prisen varierer fra udbyder til udbyder, og alt efter om man lejer eller køber sin ladeboks.

Den store fordel ved at have ladeboks med serviceaftale er muligheden for at få afgiftsrefusion. Man kan ikke få afgiftsrefusion uden en serviceaftale, og muligheden for at få refunderet elafgiften er derfor en del af en serviceaftale. Læs mere om elafgiftsrefusion.

Første gang en ladeboks med serviceaftale opsættes, vil der være nogle omkostninger til køb eller leje og installation af ladeboks. Læs mere om prisen på at oplade elbil i hjemmet.

Ladeboks med serviceaftale er en ladeløsning, som mange producenter af elbiler også tilbyder i forbindelse med køb eller privatleasing af ny elbil. Det er også muligt at tilkøbe en serviceaftale til en ladeboks, som man allerede har installeret i hjemmet. Se hvilke ladebokse der understøtter automatisk afgiftsrefusion.

Vil du være sikker på at kunne modtage refusion af strømforbruget, skal du vælge en ladeboks, der understøtter automatisk afgiftsrefusion.

Se også: Ladeløsning med serviceaftale

Hjemmeladning med ladeboks uden serviceaftale

Det er også muligt at vælge en ladeboks uden en serviceaftale. Det vil sige, at du selv står for køb eller leje af ladeboks og selv bestiller installation gennem en autoriseret elektriker. At ladeboksen er uden serviceaftale betyder, at der ikke er knyttet til et abonnementet eller nogen bindingsperiode til ladeboksen.

Vælger du en ladeboks uden serviceaftale, kan du ikke modtage refusion for dine udgifter til opladning af elbilen. Du er heller ikke berettiget til refusion, hvis din strømkilde i hjemmet – for eksempel solceller, jordvarme, varmepumpe eller elvarme – allerede er fritaget for afgifter.

Hjemmeladning med ladeboks på abonnement til fast pris

Den tredje gængse løsning er et abonnement til fast pris, hvor man betaler en fast pris hver måned for fri opladning både i hjemmet og på farten. I denne type abonnement lejes ladeboksen typisk.

I et fastprisabonnement eller ’all inclusive’-abonnement, som det også kaldes, har man ikke mulighed for at få afgiftsrefusion. Det skyldes, at ladeudbyderne sætter en fast fortjenestemargin på deres omkostninger og eventuel refusion.

Et abonnement til fast pris giver en meget simpel samlet pris, men du risikerer også at betale en pris for bekvemmeligheden – særligt hvis du har et lavt kørselsforbrug og derfor ikke lader nok til, at denne løsning kan svare sig. Find ud af, om et abonnement til fast pris passer bedst til dit kørselsbehov. 

Se også: God ladeløsning med serviceaftale

Alt om refusion af elafgift til opladning af elbil

Elafgift er et emne, der fylder meget, når det gælder opladning af elbil – og med god grund. Om man betaler elafgift eller ej, kan nemlig have stor betydning for, hvad det koster at lade elbilen op.

Hvad er refusion af elafgift?

For at forstå, hvad refusion af elprisen er, skal vi først forstå, hvad elprisen består af. Når man betaler for opladning af elbilen, består elprisen af den rene elpris (spotpris), transportomkostninger, afgift til staten og eventuelle gebyrer.

Tilbage i 2011 vedtog regeringen en refusionsordning, som giver reduceret afgift på strøm til blandt andet elbiler. Det er kun med ladeboks med serviceaftale, at man kan få elafgiftsrefusion.

Se også: Danmarks bedste ladeløsning til elbiler

Hvor meget kan du få i refusion?

I tabellen nedenfor guider vi dig til, hvilke beløb du kan få i refusion alt efter hvor mange kilometer du kører om året, og hvor meget strøm til opladning det svarer til:

Km kørt per år Strøm brugt per år Pris for strøm per år Refusionsbeløb per år
1.000 km 200 kWh 400 kr. 304 kr.
2.000 km 400 kWh 800 kr. 609 kr.
3.000 km 600 kWh 1.200 kr. 913 kr.
4.000 km 800 kWh 1.600 kr. 1.218 kr.
5.000 km 1.000 kWh 2.000 kr 1.522 kr.
7.500 km 1.500 kWh 3.000 kr. 2.283 kr.
10.000 km 2.000 kWh 4.000 kr. 3.044 kr.
15.000 km 3.000 kWh 6.000 kr. 4.566 kr.
20.000 km 4.000 kWh 8.000 kr. 6.088 kr.
25.000 km 5.000 kWh 10.000 kr. 7.610 kr.
30.000 km 6.000 kWh 12.000 kr. 9.132 kr.

*Forudsætninger for beregning: Al opladning foregår hjemme, og strømmen koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Energitilskud og elafgiftsrefusion er ikke det samme

Tilbage i starten af 2023 var ordningen om refusion af udgifterne til opladning af elbil midlertidigt lukket ned. Det fik flere ladeoperatører til at indføre en lignende ordning, som kompenserer elbilisten for den midlertidige nedlukning af afgiftsrefusionen. Ladeudbydernes kompensation kaldes ofte energitilskud eller tilbagebetaling.

I praksis er energitilskud og tilbagebetaling det samme som refusion af elafgift. Energitilskud og tilbagebetaling er blot indført som midlertidige erstatninger i form af en rabat, der gives til de kunder, der har en strømaftale og ladeboks hos samme udbyder.

Energitilskud og tilbagebetaling gives som regel, selv om man har solceller, jordvarme, elvarme eller en anden form for strømkilde. Man kan altså ikke både få elafgiftsrefusion og nyde godt af ladeoperatøternes energitilskud eller tilbagebetaling på samme tid – der enten eller.

Hvor meget kan jeg få i elrefusion?

Satserne for tilbagebetaling af elafgiften for strøm til opladning af bilens batteri ændres løbende. Foreløbig er ordningen vedtaget til og med 2030.

Se hvor meget af elafgiften du får refunderet nedenfor:

Årstal Refusion ekskl. moms Refusion inkl. moms
2024 76,10 øre øre/kWh 95,13 øre øre/kWh
2025 64,80 øre øre/kWh 81,00 øre øre/kWh
2026 64,80 øre øre/kWh 81,00 øre øre/kWh
2027 64,80 øre øre/kWh 81,00 øre øre/kWh
2028 63,20 øre øre/kWh 79,00 øre øre/kWh
2029 61,70 øre øre/kWh 77,13 øre øre/kWh
2030 56,10 øre øre/kWh 70,13 øre/kWh

I 2024 er elafgiften på 76,10 øre per kWh ekskl. moms og 95,13 øre per kWh inkl. moms. Nogle udbydere refunderer et højere eller lavere beløb. Den primære årsag hertil er, at det kun er muligt at få refunderet elafgift inkl. moms (også kaldet fuld refusion), hvis du har elaftale sammen med din serviceaftale.

Bemærk, at nogle ladeudbydere tilbagebetaler elafgiftsrefusion hver måned, mens andre gør det hvert kvartal.

Hvis du har to ladebokse og ønsker refusion for opladning med begge, skal du have to serviceaftaler, da man skal have en serviceaftale til hver oplader.

Hvilke ladeudbydere giver elafgiftsrefusion?

Stort set alle ladeudbydere tilbyder muligheden for at få afgiftsrefusion af elektricitet brugt til opladning af elbilen. Det er nødvendigt at købe et serviceabonnement for at få elafgiftsrefusion. Se de mest udbredte ladeudbydere.

Der er dog stor forskel på, hvor meget refusion du får hos de forskellige ladeudbydere. De ladeudbydere, der giver mulighed for at købe en serviceaftale sammen med en strømaftale/elaftale, giver fuld refusion – det vil sige 95,13 øre per kWh.

Kan jeg få afgiftsrefusion, når jeg har solceller i min bolig?

Nej, det kan man som udgangspunkt ikke. Hvis man har solceller, en vindmølle eller elopvarmet bolig, er man i forvejen fritaget for elafgiften. Man kan derfor ikke blive yderligere fritaget på den strøm, der anvendes til opladning af sin elbil.

Ladeudbyderen Looad tilbyder dog undtagelsesvis refusion for strøm brugt til opladning af elbilen, selv om man har solceller i gruppe 1-5.

Kan jeg få afgiftsrefusion, når jeg bruger offentlige ladestandere?

Nej, afgiftsrefusion er en ordning, der kun gælder ved opladning af elbil i eget hjem. Denne guide beskæftiger sig kun med ladeløsninger til hjemmet.

Kan det svare sig at modtage afgiftsrefusion?

Ja, det kan som regel godt svare sig at vælge en ladeløsning, hvor man modtager elafgiftsrefusion. Du skal dog have et kørselsforbrug på 5.500 kilometer eller mere om året, før det er interessant at vælge en ladeboks med en serviceaftale, som er påkrævet for at kunne modtage refusion af strømmen brugt til opladning af elbilen. Guide til billigste ladeløsning.

Se også: Ladeløsning med serviceaftale og elafgiftsrefusion

Vælg det billigste elselskab

Uanset om du har en ladeboks med eller uden serviceaftale og refusion, betaler du for den strøm, du bruger til opladningen, til dit elselskab. I Danmark er der frit valg af elselskab. Ved anskaffelse af elbil vil husstandens strømforbrug ændre sig markant. Det kan derfor være en god idé at se sin nuværende strømaftale efter i sømmene og tjekke markedet efter mere attraktive elaftaler, som reflekterer det øgede strømforbrug, som du kan forvente ved etablering af ladeboks i hjemmet.

Da opladning af elbil er en stor post på hjemmets elregning, kan du hente store besparelser ved at sikre dig, at du har en billig strømaftale.

Kører du 20.000 km årligt (svarende til et forbrug på 5.000 kWh), sparer du hele 3.500 kroner ved at betale eksempelvis 1,25 kr. per kWh i stedet for 1,95 kr. per kWh (inkl. transport og afgifter). Du vinder altså rigtigt meget ved at sikre dig den billigste strømaftale. Sammenlign derfor priserne på markedet, før du skifter elselskab.

Den billigste elaftale til hjemmet?

Kører du 39.000 km eller mere om året, får din nuværende strømaftale mindre betydning, idet ladebokse med abonnement til fast pris bliver stadigt billigere per kWh jo mere, du kører om året.

Det er ikke et krav, men en mulighed at have en elaftale sammen med en fastprispakke hos Clever, som pt. er eneste udbyder af sådant et abonnement. Det giver en nemmere og mere overskuelig afregning.

Er der krav om, at jeg har elaftale hos ladeudbyderen?

Der er intet lovkrav om, at man skal flytte sin elaftale over til samme selskab, som tilbyder en ladeløsning. Hvis ladeudbyderen kun sælger en ladeløsning med elaftale, står det dig frit for at vælge en anden udbyder. Du kan altid få elafgiftsrefusion hos en ladeoperatør, der tilbyder det, uanset hvilket elselskab du har.

Mange ladeoperatører samarbejder med et elselskab, hvor der gives rabat på ladeboksen, hvis man skifter til pågældende elselskab. Andre ladeudbydere tilbyder ladeløsninger, hvor det er en forudsætning, at man også har en elaftale hos selskabet (i de tilfælde, hvor ladeoperatøren også er elselskab).

Fordelen ved at købe elaftale sammen med ladeløsning er, at det giver ladeudbyderen mulighed for at søge fuld afgiftsrefusion hos SKAT på dine vegne. Du får dermed refunderet 95,13 øre per kWh frem for 76,10 øre per kWh (2024-satser).

Se også: Attraktivt abonnement inkl. serviceaftale

Vælg den billigste ladeudbyder

Hvilke ladeudbydere eller ladeoperatører findes der i Danmark? Der er rigtig mange at vælge mellem, og der kommer hele tiden flere til.

Nedenfor kan du få et overblik over nogle af de største ladeoperatører herhjemme. Guiden viser også, hvilke ladeløsninger de forskellige operatører tilbyder.

Lade­o­pe­ra­tør Ty­per af la­de­løs­ning La­de­boks
Med ser­vi­ce­af­ta­le og elrefusion U­den ser­vice­af­ta­le og elrefusion A­bon­ne­ment til fast pris
drivee Ja Ja Nej Køb
EVDK Ja Ja Nej Køb
FDM Ja Ja Nej Køb
Greenbow Ja Ja Nej Køb/leje
HomeCharge Ja Ja Nej Køb/leje
Power Fuel Ja Ja Nej Køb
Q8 Ja Ja Nej Køb/leje
Take­CHARGE Ja Ja Nej Køb
Zapp Ja Ja Nej Køb
Åbenlyst Ja Ja Nej Køb/leje
Clever Ja Nej Ja Køb/leje
AURA Ja Nej Nej Køb
E.ON Ja Nej Nej Køb/leje
Looad Ja Nej Nej Køb/leje
Norlys Ja Nej Nej Køb/leje
OK Ja Nej Nej Køb/leje
Verdo Ja Nej Nej Køb/leje

Hvilken ladeudbyder er den billigste?

Er du også i tvivl om, hvilken ladeudbyder der er den billigste i forbindelse med anskaffelse af ladeboks? Så er du bestemt ikke alene.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betaler mange danskere unødvendigt dyrt for deres ladeløsning. Hvis du vil have den billigste ladeløsning, er du først nødt til at få en fornemmelse af dit kørselsbehov.

Kører du kun få tusinde kilometer i løbet af et år, 20.000 kilometer eller måske hele 50.000 kilometer om året? Dit køremønster er altafgørende for, hvilken type ladeløsning der er billigst: altså om du bør vælge en ladeboks med eller uden serviceaftale, eller om du bør vælge et abonnement til fast pris.

Herunder kan du se en guide til, i hvilke brugsscenarier de forskellige ladeløsninger er billigst:

Hvornår er ladeboks uden serviceaftale billigst?

Du bør vælge en ladeboks uden serviceaftale, hvis dit årlige kørselsbehov er under 5.000 kilometer. Du bør også vælge denne ladeløsning, hvis du selv vil stå for indkøb/leje af ladeboks og selv bestille en autoriseret elektriker til at installere din ladeboks. Løsningen er også til dig, der ønsker komplet frihed i forhold til, hvilken platform ladeboksen (for eksempel Monta) skal betjenes gennem.

Med ladebokse uden serviceaftale er du ikke berettiget til elafgiftsrefusion, men til gengæld bliver du heller ikke pålagt et fast månedligt gebyr for serviceaftalen.

Hvis du kører under 5.000 kilometer om året

En ladeboks uden serviceaftale er som regel den billigste løsning, hvis du kører under 5.000 kilometer om året.

Det skyldes, at gevinsten ved at spare det månedlige gebyr i et abonnement uden serviceaftale ved op til 5.000 kilometer kørsel er større end gevinsten ved at få elafgiftsrefusion for kørslen og dermed opladningen.

Besparelse på ladeboks uden serviceaftale i forhold til med serviceaftale:

Km kørsel per år Pris uden serviceaftale Pris med serviceaftale Besparelse
1.000 km 37 kr./md. 97 kr./md. -62 %
2.000 km 74 kr./md. 120 kr./md. -38 %
3.000 km 111 kr./md. 143 kr./md. -22 %
4.000 km 148 kr./md. 166 kr./md. -11 %
5.000 km 185 kr./md. 189 kr./md. -2 %

*Forudsætninger for beregning: Al opladning foregår hjemme, og strømmen koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Fra omkring 5.000 til 5.500 km koster en ladeløsning uden serviceaftale og med serviceaftale stort set det samme. Hvis du kører mere end 5.500 km om året, er ladeboks uden serviceaftale ikke længere den billigste løsning. Da bør du i stedet vælge en ladeboks med serviceaftale.

Guide med konkrete priser på opladning af elbil uden serviceaftale

Hvornår er ladeboks med serviceaftale billigst?

Ladeboks med serviceaftale, hvor du får refusion for elafgiften til opladning af elbilen, er den billigste løsning, hvis du har et kørselsforbrug på mellem 5.500 og 39.000 kilometer.

Det skyldes, at gevinsten ved at få elafgiftsrefusion klart overstiger den månedlige udgift på i gennemsnit 74 kr./md. til en serviceaftale hos en ladeudbyder.

Nedenfor kan du se, hvor meget ladeboks med serviceaftale er billigere end ladeboks uden serviceaftale ved forskellige kilometertal:

Km kørsel per år Pris med serviceaftale Pris uden serviceaftale Besparelse
5.500 km 200 kr./md 204 kr./md. -2 %
10.000 km 304 kr./md. 370 kr./md. -18 %
15.000 km 418 kr./md. 556 kr./md. -25 %
20.000 km 533 kr./md. 741 kr./md. -28 %
25.000 km 648 kr./md. 926 kr./md. -30 %
30.000 km 763 kr./md. 1.111 kr./md. -31 %
35.000 km 878 kr./md. 1.296 kr./md. -31 %
39.000 km 970 kr./md. 1.444 kr./md. -33 %

*Forudsætninger for beregning: Al opladning foregår hjemme, og strømmen koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Selv hvis eksempelvis en tredjedel eller sågar halvdelen af opladningen foregår hjemmefra, gælder det samme: Ladeboks med serviceaftale er billigst, hvis du kører mindst 8.000 kilometer om året. Kører du dog over 30.000 kilometer eller mere, kan ladeboks med serviceaftale dog ikke længere svare sig. Her bør du i stedet vælge ladeboks med abonnement til fast pris.

Guide med konkrete priser på opladning af elbil uden serviceaftale

Hvornår er ladeboks med abonnement til fast pris billigst?

Kører man 40.000 kilometer om året eller mere, er ladeboks med abonnement til fast pris den billigste ladeløsning. Ved 39.000 til 40.000 km koster en ladeløsning med serviceaftale og et fast abonnement omtrent det samme.

Mange danskere har et all inclusive-abonnement hos Clever til en fast pris, hvor man kan lade lige så tosset, man vil – både hjemme og ude. Det giver ro i maven og er en meget overskuelig løsning uden ubehagelige overraskelser. Det er dog også en dyr løsning, hvis du ikke kører langt i din elbil. Med et abonnement til fast pris risikerer du at betale for meget for bekvemmeligheden ved at have den faste pris. Denne type abonnement tegnes ofte i forbindelse med køb eller leasing af elbil.

Se prisen på et all inclusive-abonnement i forhold til en ladeløsning med serviceaftale nedenfor:

Km kørsel per år Pris med serviceaftale Pris med abonnement til fast pris Besparelse
10.000 km 423 kr./md. 868 kr./md.
15.000 km 538 kr./md. 741 kr./md.
20.000 km 653 kr./md. 892 kr./md.
25.000 km 648 kr./md. 926 kr./md.
30.000 km 768 kr./md. 938 kr./md.
35.000 km 883 kr./md. 961 kr./md.
40.000 km 998 kr./md. 984 kr./md. -1 %
45.000 km 1.112 kr./md. 1.007 kr./md. -10 %
50.000 km 1.227 kr./md. 1.030 kr./md. -19 %
55.000 km 1.342 kr./md. 1.054 kr./md. -27 %
60.000 km 1.457 kr./md. 1.077 kr./md. -35 %

*Forudsætninger for beregning: Al opladning foregår hjemme, og strømmen koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. I all inclusive-abonnementet er beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingssats på 1,75 kr./kWh, hvorfor prisen ændrer sig med det stigende strømforbrug. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Men hvornår er et abonnement til en fast pris billigst?

Hvis du kører meget langt

Det kan betale sig at vælge en ladeboks med abonnement til fast pris, hvis du kører rigtigt langt i din elbil. Vores beregninger viser, at et abonnement til fast pris fra omkring 800 kroner per måned kan svare sig, hvis man kører mindst 39.000 kilometer om året. Det svarer til 3.250 km om måneden eller 270 km om dagen.

Hvis du kører langt og vil lade både ude og hjemme

Hvis du har behov for at lade elbilen op via offentlige ladestandere, kan det også være, at et abonnement med fast pris er den billigste løsning.

Jo større en andel af opladningen som foregår via offentlige ladere, og jo flere kilometer du kører om året, jo mere kan et abonnement med fast pris svare sig.

Nedenfor kan du se prisforskellen mellem en ladeboks med serviceaftale og et abonnement til fast pris ved 15.000 km kørsel om året.

Fordeling af opladning Ladeboks med med serviceaftale Ladeboks med abonnement til fast pris Besparelse
100 % hjemmeopladning
0 % offentlig opladning
418 kr./md. 868 kr./md.
90 % hjemmeopladning
10 % offentlig opladning
488 kr./md. 862 kr./md.
80 % hjemmeopladning
20 % offentlig opladning
558 kr./md. 855 kr./md.
70 % hjemmeopladning
30 % offentlig opladning
628 kr./md. 848 kr./md.
60 % hjemmeopladning
40 % offentlig opladning
697 kr./md. 841 kr./md.
50 % hjemmeopladning
50 % offentlig opladning
767 kr./md. 834 kr./md.
40 % hjemmeopladning
60 % offentlig opladning
837 kr./md. 827 kr./md. -1 %
30 % hjemmeopladning
70 % offentlig opladning
907 kr./md. 820 kr./md. -11 %
20 % hjemmeopladning
80 % offentlig opladning
976 kr./md. 813 kr./md. -20 %
10 % hjemmeopladning
90 % offentlig opladning
1.046 kr./md. 806 kr./md. -30 %
0 % hjemmeopladning
100 % offentlig opladning
1.116 kr./md. 799 kr./md. -40 %

*Forudsætninger for beregning: Strømmen til opladning i hjemmet koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. I all inclusive-abonnementet er beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingssats på 1,75 kr./kWh, hvorfor prisen ændrer sig med det stigende strømforbrug. Der regnes med en gennemsnitlig pris for lynladning på 3,75 kr./kWh. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Bor du eksempelvis i lejlighed og ikke har mulighed for at få egen hjemmelader, kan ladeboksen helt fravælges, og abonnementet bruges således kun til opladning på offentlige veje. I dette tilfælde skal du dog ikke køre særlig meget – eller lade særlig meget på offentlige ladere – før det et all-inclusive-abonnement er billigere.

Guide med konkrete priser på opladning af elbil uden serviceaftale

Hvad koster det at oplade en elbil hjemme?

Der er rigtig mange skiftende variable og forudsætninger, der afgør prisen på opladning af en elbil. Prisen bestemmes blandt andet af:

  • Spotprisen på el
  • Valg af elselskab og strømaftale
  • Type af ladeløsning (med/uden refusion eller abonnement til fast pris)
  • Antal kilometer man kører
  • Hvornår på dagen man oplader
  • Hvor stor en andel af opladningen, der foregår hjemme
  • Bilens effektivitet og behov for opladning

Sammenlign priser på ladeløsninger

Tabellen viser strømomkostningerne ved opladning af elbil i hjemmet for forskellige kilometertal og for de tre ladeløsninger:

An­tal kør­te ki­lo­met­er Strøm­for­brug Ty­pe af lade­løs­ning
La­de­boks med ser­vice­af­tale La­de­boks uden ser­vice­af­tale A­bon­ne­ment til fast pris
5.000 km 1.000 kWh 189 kr./md. 185 kr./md. 822 kr./md.
10.000 km 2.000 kWh 304 kr./md. 370 kr./md. 845 kr./md.
15.000 km 3.000 kWh 418 kr./md. 556 kr./md. 868 kr./md.
20.000 km 4.000 kWh 533 kr./md. 741 kr./md. 892 kr./md.
25.000 km 5.000 kWh 648 kr./md. 926 kr./md. 915 kr./md.
30.000 km 6.000 kWh 763 kr./md. 1.111 kr./md. 938 kr./md.
40.000 km 8.000 kWh 878 kr./md. 1.296 kr./md. 961 kr./md.
50.000 km 10.000 kWh 1.222 kr./md. 1.852 kr./md. 1.030 kr./md.

*Forudsætninger for beregning: Al opladning foregår hjemme, og strømmen koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. I all inclusive-abonnementet er beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingssats på 1,75 kr./kWh, hvorfor prisen ændrer sig med det stigende strømforbrug. Der regnes med en gennemsnitlig pris for lynladning på 3,75 kr./kWh. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold).

Af tabellen ovenfor fremgår det, at ladeboks uden serviceaftale er billigst til dig, der har et lavt kørselsforbrug. For langt de fleste – blandt andet dem med et gennemsnitligt kørselsforbrug på 17.000 km om året – er en ladeboks med serviceaftale den billigste løsning. Først når man kører omkring 39.000 kilometer, begynder et abonnement til fast pris at være den billigste løsning. Se hvilken ladeløsning der er billigst ved forskellige kørselsmønstre.

Bemærk, at priserne ovenfor viser et øjebliksbillede af, hvordan priserne så ud i oktober 2024. De relative prisforskelle mellem de tre ladeløsninger vil dog være relativt stabile i forhold til svingninger i kWh-prisen.

Se også: Bedste ladeløsning til virksomheder

Pris på hjemmeladning af elbil i forhold til offentlig opladning

Selv om vi i denne guide ikke som sådan beskæftiger os med opladning af elbilen ved offentlige ladere, er det stadig relevant at vide, om det overhovedet kan svare sig at købe en ladeboks og et abonnement.

Nedenfor kan du se priserne på hjemmeopladning og offentlig opladning – både ved brug af normalladere (11-22 kW) og lynladere (100+ kW):

An­tal kør­te ki­lo­met­er Hjemmeopladning Offentlig opladning Besparelse
5.000 km 185 kr./md. 347 kr./md. -46,7 %
10.000 km 304 kr./md. 694 kr./md. -56,2 %
15.000 km 418 kr./md. 1042 kr./md. -59,9 %
20.000 km 533 kr./md. 1389 kr./md. -61,6 %
25.000 km 648 kr./md. 1736 kr./md. -62,7 %
30.000 km 763 kr./md. 2083 kr./md. -63,4 %
35.000 km 878 kr./md. 961 kr./md. -8,6 %
40.000 km 984 kr./md. 984 kr./md.
45.000 km 1.007 kr./md. 1.007 kr./md.
50.000 km 1.030 kr./md. 1.030 kr./md.

*Forudsætninger for beregning: Strømmen til opladning i hjemmet koster 2,00 kr./kWh. Muligheden for elafgiftsrefusion forudsætter serviceaftale til en gennemsnitlig pris på 74 kr./md., som giver 76,1 øre per kWh i refusion. Ved all inclusive-abonnementet er der beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingssats på 1,75 kr./kWh, hvorfor prisen ændrer sig med det stigende strømforbrug. Der regnes med en gennemsnitlig pris for lynladning på 3,75 kr./kWh. Elbilen har en gennemsnitlig effektivitet på 5 km per kWh (gennemsnit af alle kørselsforhold). Ved 5.000 km kørsel er den billigste ladeløsning i hjemmet uden serviceaftale. Derefter er en serviceaftale den billigste løsning til hjemmeladning. Ved 40.000 km eller mere er all inclusive-abonnementet den billigste løsning både til hjemmeladning og offentlig opladning.

Hvilken ladeboks til hjemmet skal jeg vælge?

Valg af ladeboks hænger tæt sammen med valg af ladebyder. Enten kan du vælge at gå efter en bestemt ladeudbyder og tage til takke med den eller de ladebokse, som selskabet tilbyder, eller også kan du gå efter ladeudbydere, som tilbyder en specifik ladeboks. En tredje mulighed er at købe en ladeboks hos den billigste elektronikforhandler, selv booke en autoriseret installatør til at installere ladeboksen og derefter købe en serviceaftale uden ladeboks hos en ladeudbyder.

Uanset hvilken måde du køber din ladeboks, bør du nøje sætte dig ind i, hvilken ladeboks der passer bedst til dig. Der er nemlig forskel på ladeboksene og hvilke funktioner og specifikationer de har.

Den største forskel på ladeboksene er effekten. De fleste ladebokse understøtter en ladeeffekt på op til 11 kW, mens andre understøtter op til 22 kW og dermed er mere fremtidssikre.

En ladeboks til en elbil koster i gennemsnit 6.250 kroner. Den gennemsnitlige pris for en 11 kW-ladeboks er 6.500 kroner, mens en 22 kW-ladeboks i gennemsnit koster 6.000 kroner. Ja, 22 kW-ladebokse (som også understøtter 11 kW), er i gennemsnit billigere end 11 kW-ladebokse. Den billigste ladeboks på markedet er dog fortsat en 11 kW-ladeboks (fra 3.338 kroner), men prisforskellen er ikke stor i forhold til de billigste 22 kW-ladebokse (fra 3.790 kroner).

Se også: Ladeløsning med Zaptec-ladeboks

Hvilken ladeboks til hjemmet er bedst?

Inden vi kigger nærmere på specifikke modeller, bør vi først slå fast, hvilke funktioner og specifikationer en god ladeboks bør have. Der er særligt tre ting, du bør kigge efter i en god ladeboks:

Nem refusion og opdatering med ladeboks med Wi-Fi og 4G

Vælg en ladeboks, der har indbygget Wi-Fi og/eller 4G-opkobling. Det gør det muligt for ladeboksen automatisk at indsende opgørelser om strømforbruget, som bruges til refusion af elafgift. Hvis laderen ikke har denne mulighed, skal du manuelt aflæse den.

Når ladeboksen er internetforbundet, kan ladeoperatøren også foretage fjernsupport på den døgnet rundt, og der udsendes også softwareopdateringer til den. 4G-opkoblingen i ladeboksene er desuden som regel ganske gratis. Der findes desuden også ladebokse kun med Bluetooth, men undgå disse. Rækkevidden er meget dårlig, og kommunikationen foregår langsomt i forhold til via 4G eller Wi-Fi.

Ladeboksen skal desuden have en MID-certificert måler til refusion. Det har alle de populære modeller. Kig i specifikationerne ved mindre populære modeller, inden du køber ladeboksen.

Ladeboksen skal kunne fjernstyres via en app

Du bør også sikre dig, at det er muligt at fjernbetjene ladeboksen via en app. Det er ikke sikkert, at du får brug for muligheden her og nu, men det er rart at have muligheden for at kunne indstille opladningen efter, hvornår strømpriserne er lavest.

Som minimum bør ladeboksen kunne betjenes af producentens egen app, men endnu bedre er det, hvis den understøtter platforme fra tredjeparter såsom Monta, Gridio og True Energy.

En 22 kW ladeboks er hurtigere end en 11 kW

De fleste ladebokse på markedet understøtter en ladeeffekt på enten 11 kW eller 22 kW. En 3-faset ladeboks med en ladeeffekt på op til 22 kW kan oplade en elbil dobbelt så hurtigt som en elbil med en 3-faset ladeboks på 11 kW.

En ladeeffekt på 22 kW vil altså som udgangspunkt være at foretrække frem for 11 kW. Det er meget muligt, at du i dag ikke kan anvende 22 kW, men kun 11 kW i din husstand. Det er dog stadig at foretrække, at ladeboksen understøtter 22 kW, hvis du en dag kan anvende 22 kW i din husstand.

Se også: Zaptec-ladeløsning til erhverv

Hvilken ladeboks bør jeg købe?

Mange af ladeudbyderne sælger ladebokse fra særligt to mærker: Zaptec og Easee, som begge fra Norge. Disse to mærker er de mest populære hos ladeoperatørerne. Vælg disse ladebokse, hvis du vil have gennemtestede produkter, god kvalitet og meget for pengene:

Ladeboks Effekt Refusion Pris
Easee Lite Op til 11 kW (3-faset) Automatisk Se aktuelle priser
Easee Home Op til 22 kW (3-faset) Au­to­ma­tisk Se ak­tu­el­le pris­er
Zaptec Go Op til 22 kW (3-faset) Au­to­ma­tisk Se ak­tu­el­le pris­er
Zaptec Pro Op til 22 kW (3-faset) Au­to­ma­tisk Se ak­tu­el­le pris­er

Både Easee Lite, Easee Home og Zaptec Go er billige i indkøb. De er også kompakte og fylder således ikke meget, ligesom de understøtter 4G- og Wi-Fi-forbindelse, så automatisk refusion og app-opkobling fungerer gnidningsfrit. Zaptec og Easees ladebokse sælges også hos mange elektronikforhandlere.

Se også: Zaptec-ladeboks med serviceaftale

De bedste ladebokse til opladning af elbil

Nedenfor kan du se en komplet oversigt over alle ladebokse til elbiler sorteret efter pris:

Ladeboks Effekt Refusion Kabel Pris
ABB Terra Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 3.338 kr.
Se aktuelle priser
Easee Charge Lite Op til 11 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 3.590 kr.
Se aktuelle priser
Zaptec Go Op til 22 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 3.790 kr.
Se aktuelle priser
Schneider Electric EVLink Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 3.998 kr.
Se aktuelle priser
Webasto Unite Op til 22 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 4.006 kr.
Se aktuelle priser
Amina S Op til 22 kW (3-faset) Ukendt 6 meter 4.289 kr.
Se aktuelle priser
go-e Gemini Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 1,8 meter 4.428 kr.
Se aktuelle priser
Tesla Wall Connector Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 7,3 meter 4.499 kr.
Se aktuelle priser
Wallbox Pulsar Plus Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 4.554 kr.
Se aktuelle priser
Wallbox Pulsar Plus Op til 22 kW (3-faset) Automatisk  5 meter 4.605 kr.
Se aktuelle priser
Wallbox Pulsar Max Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 4.609 kr.
Se aktuelle priser
go-e Gemini Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 1,8 meter 4.876 kr.
Se aktuelle priser
Qudo Op til 22 kW (3-faset) Ikke mulig Ikke inkluderet 4.995 kr.
Se aktuelle priser
Vestel Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 4.996 kr.
Se aktuelle priser
Easee Home/Charge Up Op til 33 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 5.250 kr.
Se aktuelle priser
Webasto Pure Op til 11 kW (3-faset) Manuel 4,5 meter 5.250 kr.
Se aktuelle priser
Keba KeContact P30 c Op til 11 kW (3-faset) Afhænger af model  6 meter 5.307 kr.
Se aktuelle priser
Webasto Pure II Op til 22 kW (3-faset) Ukendt 4,5 meter 5.495 kr.
Se aktuelle priser
Evbox Livo/Elvi Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 5.596 kr.
Se aktuelle priser
Wallbox Copper SB Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 5.899 kr.
Se aktuelle priser
DEFA Power Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 6 meter 5.995 kr.
Se aktuelle priser
Wallbox Commander 2S Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 6.089 kr.
Se aktuelle priser
Webasto Next Op til 22 kW (3-faset) Automatisk 4,5 meter 6.219 kr.
Se aktuelle priser
Charge Amps Halo Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 7,5 meter 6.647 kr.
Se aktuelle priser
ABB Terra Op til 22 kW (3-faset) Automatisk  Ikke inkluderet 6.677 kr.
Se aktuelle priser
Orbis Viaris Uni Op til 22 kW (3-faset) Manuel 5 meter 7.763 kr.
Se aktuelle priser
Schneider Electric EVLink Op til 22 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 7.866 kr.
Se aktuelle priser
Charge Amps Dawn Op til 22 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 7.898 kr.
Se aktuelle priser
E.On Home Plus Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5 meter 8.995 kr.
Se aktuelle priser
Norlys Elvi Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 6 meter 9.995 kr.
Se aktuelle priser
OK ladeboks Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5-6 meter 9.995 kr.
Se aktuelle priser
Zaptec Pro Op til 22 kW (3-faset) Au­to­ma­tisk Ikke inkluderet 9.995 kr.
Se ak­tu­el­le pris­er
Walther EVO Op til 11 kW (3-faset) Manuel 5 meter 10.105 kr.
Se aktuelle priser
Clever Charging Box Op til 11 kW (3-faset) Automatisk 5,5 meter 10.999 kr.
Se aktuelle priser
Charge Amps Aura Op til 2 x 22 kW (3-faset) Automatisk Ikke inkluderet 13.995 kr.
Se aktuelle priser

Skal jeg vælge en 11 kW eller 22 kW ladeboks?

Er du i tvivl, om du bør vælge en ladeboks med en effekt på 11 kW eller 22 kW? Se fordele og ulemper ved 11 og 22 kW ladebokse her.

Fordele ved en 22 kW ladeboks

En 22 kW hjemmelader har dobbelt så høj ladeeffekt som en 11 kW lader og er dermed i teorien også dobbelt så hurtig. Det vil altså sige, at du kan overføre 22 kW på en time (22 kWh), og dermed kan du lade mere strøm på bilen i de billige timer af døgnet.

Har du derfor en elbil med et batteri på eksempelvis 77 kWh, vil en fuld opladning med en 22 kW-oplader tage 3,5 timer, mens den vil tage syv timer med en 3-faset 11 kW-oplader. For at kunne udnytte den højere ladeeffekt skal bilen understøtte 22 kW AC-opladning, og husets elinstallation skal have 32 ampere til rådighed – noget, som mange husstande ikke har.

Selv om din husstand ikke har nok ampere til rådighed, kan du med fordel købe en 22 kW oplader, da den også understøtter 11 kW. Og så er du fremtidssikret, hvis du en dag kan/vil få nok ampere i husstanden.

En 22 kW ladeboks kan være dyrere, men pengene værd

Vær opmærksom på, at nogle 22 kW-opladere er dyrere i indkøb og/eller leje end en 11 kW-oplader. En 22 kW-lader er derimod fremtidssikret, så du undgår at skulle opgradere laderen i mange år.

Hvis prisforskellen derfor er minimal, bør du til enhver tid ofre de ekstra penge på en 22 kW-lader – også selv om du i dag har en elbil og en elinstallation i huset, der kun kan håndtere 11 kW.

Det er bestemt ikke usandsynligt, at din næste elbil understøtter 22 kW AC-opladning, ligesom din næste bolig måske kan håndtere op til 32 ampere, som en 22 kW ladeboks kræver.

De mest populære ladebokse fra blandt andet Zaptec og Easee understøtter 22 kW og er kun marginalt dyrere end de billigste ladebokse, der understøtter 11 kW.

Vælg 11 kW ladeboks, hvis prisen er vigtig

Hvis du ønsker en så billig installation som muligt, bør du vælge en 11 kW-oplader. Langt de fleste biler kan snildt få opladet deres batteri henover natten med en 3-faset 11 kW oplader, og de fleste husstande kan også kun håndtere en 3-faset 11 kW ladeboks (mindst 16 ampere sikringer).

Hos de fleste ladeudbydere er det desuden dyrere at få installeret en 22 kW-ladeboks, da hele installationen (sikringsgruppe og kabler til vejen) skal kunne håndtere op til 32 ampere. Kan bilen derfor kun håndtere op til 3-faset 11 kW opladning, er der som regel ingen grund til at lave en 22 kW installation i hjemmet. Du bør derfor blot vælge en såkaldt standardinstallation. Læs mere om installation af ladeboks.

Se også: Bedste ladeløsning med serviceaftale

Skal jeg købe eller leje ladeboksen?

Er du i tvivl, om du skal købe eller leje din ladeboks til opladning af elbilen? Se fordele og ulemper ved at købe og leje her.

Fordele ved at leje ladeboks

Fordelen ved at leje en ladeboks er, at du kommer meget billigt i gang med at få en ladeboks i hjemmet. Priserne på at få installeret en ladeboks ved leje er mange gange lavere end ved at købe – i gennemsnit 3.000 kroner. Nogle gange kan du sågar finde tilbud, hvor du får en helt gratis eller meget billig installation af ladeboks og derefter kun skal betale månedlig leje af boks + serviceaftale.

Hvis du derfor er usikker på, om elbil er den rette løsning for dig, er lejeordningen den mindst risikable løsning. Vær dog opmærksom på, at der ofte er seks måneders binding ved leje af en ladeboks.

Ulemper ved at leje ladeboks

Ulempen ved at leje en ladeboks er, at du betaler en fast pris hver måned for at låne ladeboksen. Det er en udgift, du må leve med, indtil den dag du opsiger produktet. Prisen svinger meget fra udbyder til udbyder: Alt mellem 169 og 249 kroner per måned – i gennemsnit 200 kroner per måned.

Til en start er det billigst at leje en ladeboks med installation og serviceaftale hos en ladeudbyder, men efter 40 måneder er det billigst at købe ladeboksen med instalation og serviceaftale hos en ladeudbyder. Og efter 60 måneder er det billigere at købe ladeboks, installation og serviceaftale hver for frem for at leje den hos en ladeudbyder. Foto: Mobilsiden.dk

Det er billigst at købe og eje ladeboksen

Sammenlignet med at købe en ladeboks er der altså meget lave indledende omkostninger ved at leje ladeboksen i stedet for at købe den. Du skal dog kun eje en ladeboks i cirka fem år (købt hos en ladeoperatør med serviceaftale), før de samlede omkostninger fra start til dato bliver billigere end at leje den hos en ladeoperatør med serviceaftale.

Ønsker du at købe ladeboksen, kan det gøres endnu billigere ved at købe den hos en elektronikforhandler og selv bestille installationen hos en elektriker. Dertil kan du tilkøbe en serviceaftale hos den billigste ladeudbyder og få refusion. Vælger du at gøre det, er det billigere end at leje allerede efter knap fire år.

Læs mere om, hvad det koster at få installeret en ladeboks. Se også priser på ladebokse.

Se også: Attraktiv ladeløsning til virksomheden

Installation af ladeboks i hjemmet

Bliv klogere på alt, hvad der vedrører installation af ladeboks i hjemmet.

Hvad koster det at få installeret ladeboks i hjemmet?

Priserne på at få installeret en ladeboks i hjemmet varierer, alt efter hvilken udbyder man kigger hos. Det skyldes flere ting.

For det første sælger udbyderne forskellige ladebokse med forskellige specifikationer – nogle ladebokse er altså dyrere og bedre end andre.

For det andet sælger ladeudbyderne nogle forskellige ladeløsninger. Hos nogle kan man kun købe en ladeboks, hos andre kan man kun leje og hos nogle kan man vælge mellem at leje og købe. Se de forskellige udbyderes løsninger her.

Nogle udbydere sælger kun ladebokse med installation, mens andre har det som et tilvalg.

Hvad koster en ladeboks med installation hos en ladeudbyder?

En 11 kW ladeboks med serviceaftale og standardinstallation koster i gennemsnit 8.200 kroner, men det kan koste helt ned til 3.000 kroner og op til 12.000 kroner. Det indebærer en 11 kW installation.

Nogle ladeudbydere foretager som udgangspunkt (og hvis det er teknisk muligt) en 22 kW installation uden merpris, mens man hos andre udbydere skal tilkøbe den dyrere installation for et par tusinde kroner.

Hvad koster en ladeboks uden installation hos en ladeudbyder?

Har du ikke brug for at købe en ladeboks med standardinstallation inkluderet, koster en 11 kW ladeboks uden installation i gennemsnit 4.000 kroner hos ladeoperatørerne. Se de billigste priser på ladebokse hos elektronikforhandlere.

Skal jeg købe ladeboks hos en ladeudbyder eller elektronikforhandler?

Flere ladeoperatører sælger ladebokse uden installation, og det står dig i de tilfælde frit for selv at kontakte en autoriseret elektriker, som kan installere ladeboksen efter forskrifterne.

Men er det billigere end at købe en samlet pakke hos en ladeoperatør, som ofte samarbejder med en lokal elektriker? Det kan være svært at svare på, da priserne varierer fra elektriker til elektriker.

Du kan selv undersøge, om det kan svare sig at købe en ladeboks og installation hver for sig, ved at tage prisen for en standardinstallation hos en lokal elektriker + den billigste indkøbspris på den ladeboks, som du overvejer at købe. Sammenhold den samlede pris med de forskellige ladeoperatørers samlede priser for ladeboks + standardinstallation.

Det kan være lidt af et detektivarbejde, så for nemhedens skyld kan du, som nævnt ovenfor, gå ud fra, at en typisk pris for køb og standardinstallation af en ladeboks koster omkring 8.200 kroner hos en ladeudbyder.

Nogle af de mest populære ladebokse – Zaptec Go og Easee home – koster cirka 4.000 kroner hos de billigste elektronikforhandlere. Hvis din lokale elektriker derfor kan klare installationen for 4.200 kroner eller mindre, kan det sagtens svare sig at købe ladeboks og installation hver for sig. Det giver den fordel, at du selv kan vælge at tilkøbe en serviceaftale til en eksisterende lader efter eget ønske hos enkelte udbydere.

Hvis du vil have en nem pakkeløsning, bør du købe ladeboks og installation hos en ladeudbyder, som bestiller installationen gennem en elektriker nær dig, som selskabet samarbejder med.

Hvad er en standardinstallation af ladeboks?

Mange ladeoperatører tilbyder det, som de kalder en standardinstallation. Det dækker over montering og opsætning af ladeboks og dertilhørende elektriske installationer, der er nødvendige for at hjemmeopladningen kan fungere i et typisk hjem. Denne løsning dækker de flestes behov og anvendes i husstande, hvor der ikke tidligere har været opsat en ladeboks.

Det kan variere fra udbyder til udbyder, hvad en standardinstallation omfatter. Typisk er det:

  • kørsel til installationsadresse, typisk inklusive brofaste øer
  • installation af ladeboks
  • indbygning af ny sikringsgruppe i el-tavlen (klargøring til 3-faset 11 kW ladeboks)
  • oplægning af 10-15 meter kabel fra eksisterende el-tavle til ladeboks. Enkelte udbydere tilbyder ubegrænset længde på kablet
  • boring af op til to huller i væg/loft
  • montering, tilslutning, opsætning og afslutningstest af ladeboks

Med en standardinstallation er det muligt at få opsat ladeboksen på en væg ved carporten, garagen eller på husmuren der, hvor det giver mest mening i forhold til, hvor bilen holder parkeret.

Har du brug for at få opsat ladeboksen længere væk, på en stander, og skal der graves, flyttes mursten og føres kabler ad særlige veje, koster disse ydelser ekstra. Dette kaldes en udvidet installation.

Skal man have en ladeboks? Kan jeg bruge mormorlader i stedet for?

For en kort stund og som midlertidig løsning kan du godt nøjes med at bruge en langsom mormorlader, som er en nødlader, der tilsluttes en ganske almindelig stikkontakt.

Sikkerhedsstyrelsen fraråder dog, at man bruger mormorladeren fast, da det kan ophede hjemmets elinstallation og i værste fald forårsage en brand. Det er særligt ældre installationer, der er udsatte.

Hvis du har elbil og skal oplade den jævnligt, bør du altså få installeret en ladeboks efter alle kunstens regler.

Du bør altså vælge en 11 kW ladeboks og installation, hvis du ønsker den billigste ladeløsning. Ønsker du en fremtidssikker løsning, skal du vælge en 22 kW ladeboks og installation. Sidstnævnte er en smule dyrere, men du får til gengæld dobbelt så hurtig opladning, såfremt elbilen også understøtter 22 kW.

Konklusion og anbefaling

  • Tjek din nuværende strømaftale og find det billigste elselskab, der passer til dit nuværende strømforbrug og dit øgede strømforbrug som følge af opladning af elbilen hjemme.
  • Der findes tre ladeløsninger: Ladeboks med serviceaftale er det bedste valg, hvis du har et lavt kørselsforbrug på under 5.000 km, ladeboks med serviceaftale, hvis du kører mellem 5.500 og 39.000 km og ladeboks med abonnement til fast pris, hvis du kører 40.000 km eller mere, eller hvis du kører mindre, men også oplader både ude og hjemme.
  • Vælg ladeudbyder i forhold til, hvilken ladeløsning der er bedst for dig. Herefter bør valget bør falde på den ladeudbyder, der har den bedste kombination af pris og ladeboks, for eksempel at ladeboksen understøtter op til 22 kW, automatisk refusion og Wi-Fi/4G til fjernstyring.
  • Vi anbefaler, at ladeboksen kan styres via app, at den understøtter Wi-Fi/4G og har indbygget MID-certificeret strømmåler, så du får automatisk afgiftsrefusion.

Se også: Bedste ladeløsning til erhverv