Design dit eget mobilabonnement og spar penge
Flexii tilbyder nu muligheden for at man selv kan designe sit abonnement, i hvert fald når det gælder data, EU-roaming og valget mellem 4G og 5G.
Det er, som Flexii selv understreger, et nyt koncept på det danske marked og det giver en højere fleksibilitet end man hidtil har været vant til.
Betal kun for det du har brug for
Tanken er, at man ikke skal betale for noget, man ikke har brug for. Rejser man kun til udlandet en gang om året, er der ingen grund til at betale for at kunne roame hele året, slår Flexiis direktør Anthony Lim fast. Samtidig har de færreste formentlig brug for 5G i deres telefoner og derfor er det praktisk at kunne vælge 4G og så vide, at man hurtigt kan slå 5G til, hvis der bliver behov for det.
Det kan være, hvis man ved, at man har brug for at kunne dele sit internet med andre enheder i længere tid.
Sammensæt dit mobilabonnement hos Flexii
Data | DK og 4G | DK og 5G | EU og 4G | EU og 5G |
10 GB | 39 kr./md. | 44 kr./md. | ||
15 GB | 49 kr./md. | 54 kr./md. | ||
20 GB | 59 kr./md. | 64 kr./md. | ||
25 GB | 69 kr./md. | 74 kr./md. | ||
50 GB | 69 kr./md. | 74 kr./md. | ||
55 GB | 79 kr./md. | 84 kr./md. | ||
100 GB | 79 kr./md. | 84 kr./md. | ||
110 GB | 89 kr./md. | 94 kr./md. | ||
200 GB | 109 kr./md. | 114 kr./md. | ||
220 GB | 119 kr./md. | 124 kr./md. | ||
1.000 GB | 149 kr./md. | 154 kr./md. | ||
2.000 GB | 159 kr./md. | 164 kr./md. |
Er det billigt med et skræddersyet mobilabonnement?
Det store spørgsmål er, om det kan betale sig, at vælge et fleksibelt mobilabonnement, som det Flexii nu tilbyder. Her skal man først og fremmest huske på, at man kan vælge et mobilabonnement, som passer optimalt til ens normale forbrug – der er derfor ikke spild af data og roaming hver måned.
Men er abonnementerne også billigt? Vi har kigget nærmere på priserne og sammenlignet med konkurrenterne, og svaret er ja.
Se prissammenligning med konkurrenter her.
Hvor meget sparer man ved at vælge 4G og ingen roaming?
Hvad sparer man så ved selv, at kunne designe sit abonnement? Slår man roaming fra, sparer man 10 kroner om måneden og vælger man 4G i stedet for 5G i sit abonnement sparer man 5 kroner måneden.
Uanset hvilke tjenester man vælger eller fravælger, så inkluderer alle abonnementer fri tale.
Vælger man et abonnement uden roaming, kan man vælge mellem 10, 20, 50, 100, 200 og 1.000 GB data om måneden med priser, der starter fra 39 kroner om måneden til 149 kroner om måneden.
Vælger man med roaming, kan man vælge mellem 15, 25, 55, 110, 220 og fri GB data. Med roaming starter priserne fra 49 kroner til 159 kroner om måneden.
Vælger man 5G, skal man som sagt lægge 5 kroner oven i prisen, det gælder uanset hvilket abonnement man vælger.
Se også: Priser, tilbud og guides til mobilabonnementer
Skiftet sker øjeblikkeligt
Hvis man har valgt et abonnement uden roaming, men lige pludselig skal rejse til udlandet og ønsker at kunne bruge mobilen i udlandet, så kan man aktivere roaming øjeblikkeligt. Man skal ikke vente 24 timer eller til månedens udgang. Man betaler også kun for roaming-muligheden i den periode, man har valgt. Skal du for eksempel 7 dage til Paris, så kan du aktivere roaming-muligheden og kun betale for de syv dage. Det vil sige, at det så koster dig 2,33 kroner at have roaming i den periode.
Tilsvarende kan du øjeblikkeligt skifte mellem abonnementer for at få for eksempel mere data eller for at aktivere 5G.
Det nye koncept kan benyttes at både eksisterende og nye kunder, der altså kan skræddersy deres mobilabonnement ved ganske enkelt at slå forskellige services til og fra i selvbetjeningen på Flexiis website.