Xiaomi lancerer topmodellen Xiaomi 15S Pro med eget chipsæt

Xiaomi har netop lanceret flagskibsmobilen Xiaomi 15S Pro, der er deres første med det egenudviklede chipsæt XRING O1.

Xiaomi lancerer topmodellen Xiaomi 15S Pro med eget chipsæt

Xiaomi har netop præsenteret sin første egenudviklede chip. Den nye XRING O1 SoC skal drive den kommende Xiaomi 15S Pro Android-topmodel samt tabletten Xiaomi Pad 7 Ultra.

Se også: Sammenlign priser på Xiaomi-mobiler

Et brud med amerikanske Qualcomm

Med dette skridt markerer Xiaomi et brud med amerikanske Qualcomms Snapdragon-chipsæts, som de typisk anvender i deres bedste mobiltelefoner.

Nu satser Xiaomi i stedet på et nyt 3 nm-baseret chipsæt. Chipsættet XRING O1 byder på en 10-kernet CPU, en 16-kernet Immortalis GPU og en 6-kernet NPU til avancerede AI-opgaver – et område, Xiaomi i stigende grad fokuserer på.

Den første markante enhed med XRING O1 bliver Xiaomi 15S Pro. Den nye mobil har en bagside i glasfiber og en guldfarvet tænd/sluk-knap i standardudgaven. Composite Fiber-udgaven får en mere robust konstruktion med paneler i kulstof og aramidfiber.

Den nye flagskibsmobil har 6,7 tommer LTPO AMOLED-skærm med 120 Hz, tre 50 MP kameraer (ultravidvinkel, vidvinkel og 5x periskop) og et 6.100 mAh batteri med 90 W opladning.

Xiaomi har desuden lagt vægt på kamerateknologien. Enheden får et Leica Summilux-kamerasystem med tre linser, som understøtter HDR i realtid og avanceret støjreduktion ved hjælp af den indbyggede NPU.

Kommer den til Danmark?

Fordelene ved selv at lave lave en chipsæt er flere, heriblandt bedre optimering, stabilitet og sikkerhed. Apple var først, men Android-producenter som Samsung og Google laver også selv chipsæts. Det er dårligt nyt for Qualcomm, der mister flere og flere af de store kunder.

Xiaomi har endnu ikke afsløret, om den nye mobil kommer til Europa.

Se også: Lynhurtige smartphones fra Xiaomi

Alternativer

Xiaomi 15S Pro ligner et seriøst bud på en topmodel. Hvordan det nye chipsæt yder i forhold til konkurrenterne er dog stadig uvidst.

Xiaomi 15S Pro er et alternativ til topmodeller som Samsung Galaxy S25 Ultra, iPhone 16 Pro Max og OnePlus 13.

Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler