OnePlus-mobiler får nye AI-funktioner og hardware-knap
OnePlus skruer med nye funktioner og en dedikeret hardware-knap op for satsningen på kunstig intelligens.
Se også: De bedste OnePlus-telefoner 2025: Hvilken skal jeg vælge?
OnePlus AI, Plus Key og AI Plus Mind
OnePlus har præsenteret deres nye AI-strategi under navnet OnePlus AI, der kombinerer avanceret teknologi med ny hardware for at skabe en mere personlig og effektiv brugeroplevelse.
I centrum står Plus Key – en ny, programmerbar knap, der debuterer på OnePlus 13-serien – og AI Plus Mind, en intelligent assistent, som hjælper brugeren med at gemme, organisere og genfinde information fra skærmen på en intuitiv måde.
AI Plus Mind udnytter kunstig intelligens til at analysere og strukturere gemt indhold, hvilket forbedrer både produktivitet og overblik. Funktionen bliver løbende udbygget og kommer senere til flere enheder.
Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge? Se de 16 bedste chatbots
En lang række nye AI-funktioner
Samtidig lancerer OnePlus en række AI-værktøjer som AI VoiceScribe, AI Search, AI Reframe og AI Best Face 2.0, der spænder fra intelligente billedoptimeringer til automatiske oversættelser og mødeopsummeringer. En tæt integration med Google Gemini skal sikre en gnidningsfri oplevelse på tværs af både OnePlus- og Google-apps.
Datasikkerhed er i højsædet med Private Computing Cloud – en hybrid løsning, der balancerer lokal behandling og sikker cloud-lagring via et Trusted Execution Environment.
OnePlus er langt fra den eneste smartphoneproducent, der har enormt fokus på AI i disse tider. Det er på trods af, at brugerne angiveligt ikke er specielt interesserede i AI.
Se også: Test af nyeste mobiltelefoner
Perspektivering
Hvilke mobiltelefoner er de bedste i 2025? Der er mærker som Samsung, Google, OnePlus, Xiaomi og iPhone at vælge i mellem, men hvilken er bedst til dig?