Jabras nye AI-løsning vil revolutionere kundeservice i callcentre

Jabra s nye AI-løsning forener toneanalyse, tale-til-tekst, generativ AI og støjreduktion med vejledning – alt sammen i én platform.

Jabras nye AI-løsning vil revolutionere kundeservice i callcentre

Jabra tager et nyt skridt i udviklingen af intelligent kundeservice med lanceringen af Engage AI Complete – en avanceret AI-software, der kombinerer generativ AI, tale-til-tekst-teknologi og toneanalyse i realtid.

Målet er at gøre samtaler i callcentre mere menneskelige, effektive og mindre belastende for medarbejderne.

Analyserer sprog og tone hos den der ringer

Med Engage AI Complete modtager medarbejderne live feedback og coaching under samtalerne, mens supervisorer får automatiske opkaldsresuméer og dataindsigter.

Softwaren analyserer ikke kun indholdet i samtalen, men også tonen, og hjælper medarbejderen med at tilpasse stemmeleje og kommunikation, mens den samtidig fjerner baggrundsstøj via Jabras ClearSpeech-teknologi.

”Vi har skabt en løsning, der ikke bare registrerer, hvad der bliver sagt – men hvordan det bliver sagt,” forklarer Andreas Orebo Wenzel, VP for Engage AI hos Jabra. ”Det handler om at styrke den menneskelige kontakt og forbedre både kundeoplevelsen og arbejdsmiljøet.”

Engage AI Complete kan bruges med alle professionelle headset

De nye funktioner inkluderer blandt andet AI Call Summaries, Auto Call Reason Detection, og Customer Sentiment, der gør det muligt at vurdere samtalens forløb ud fra stemningsniveau og emner. Et intuitivt dashboard giver ledere overblik over opkaldsdata og effektiv coaching.

Engage AI Complete kan bruges med ethvert professionelt headset og kræver ingen avanceret implementering. Den bliver tilgængelig globalt i juni 2025 til cirka 375 kroner per bruger per måned – mens den eksisterende version, Engage AI Core, stadig fås til cirka 190 kroner per måned