iPhone 16e er nu et meget bedre køb
Apple lancerede tilbage i februar en helt ny iPhone-model, iPhone 16e. iPhone 16e tog over for iPhone SE med nyt design og en meget højere pris.
Til en vejledende pris fra 5.499 kr. var den et dårligt køb, men den er nu cirka 1.000 kr. billigere, og dermed et ganske fornuftigt køb.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Stort prisfald på iPhone 16e
Apples mobiltelefoner har det med at holde priserne rigtig godt, i hvert fald i sammenligning med mobiler fra Samsung.
Men den nyeste model, iPhone 16e, er faldet ganske meget i pris efter blot fem måneder på markedet.
Til en pris fra 5.499 kr. var den lidt dyrere (og bedre) iPhone 16 et betydeligt bedre køb. Men nu er iPhone 16e efter seneste prisfald så meget billigere end iPhone 16, og selv iPhone 15, at vi meget bedre kan anbefale den.
I skrivende stund koster iPhone 16e fra 4.600 kr. for 128 GB lagerplads – altså cirka 900 kr. under lanceringsprisen.
En større besparelse er der på iPhone 16e med 256 GB lagerplads, der lige nu er blevet 1.000 kr. billigere.
Se den aktuelle pris på iPhone 16e her
Bliver iPhone 16e endnu billigere?
Ja, det gør den uden tvivl. Du kan med fordel vente til september, da Apple her lancerer iPhone 17-serien. Nye iPhones betyder, at priserne på de gamle modeller falder.
Du kan altså gøre et endnu bedre køb om et par måneder, hvis du kan vente.
Perspektivering
Det kan være svært at finde den rette iPhone. Vores klare anbefaling er at overveje en brugt iPhone med garanti. Her får du mest for pengene.
Det er ikke kun en økonomisk fornuftig beslutning, hvor du kan spare betydeligt i forhold til nyprisen – det er også et bæredygtigt valg, der mindsker elektronisk affald og skåner miljøet. Når du vælger en brugt iPhone fra en troværdig forhandler, får du typisk både garanti og mulighed for returnering, hvilket giver ekstra tryghed.