OnePlus 15 går efter de bedste kameramobiler
OnePlus dropper nu officielt kamerasamarbejdet med svenske Hasselblad. Nu udvikler de deres helt egen billedbehandlingsmotor.
Læs mere om den nye DetailMax Engine og den kommende OnePlus 15.
Se de bedste kameramobiler på markedet lige nu.
Se også: Priser og tilbud på Android-telefoner
OnePlus 15 får helt ny kamerateknologi
Efter fem års samarbejde med Hasselblad går OnePlus nu solo på kamerafronten. Den administrerende direktør for OnePlus, Pete Lau, har bekræftet, at partnerskabet ophører, og at kommende topmodeller i stedet får en ny billedbehandlingsmotor kaldet DetailMax Engine.
Den nye teknologi, der debuterer i den kommende topmodel OnePlus 15, er udviklet fra bunden og skal levere mere naturtro billeder uden kunstig skønhedsfiltrering.
Pete Lau fremhæver især forbedret zoom som en af de centrale styrker, hvilket kan betyde skarpere billeder på lang afstand.
Samtidig florerer rygter om, at OnePlus 15 udstyres med Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, en 165 Hz 1.5K OLED-skærm og et massivt 7.000 mAh batteri med 120W kablet og 50W trådløs opladning.
Se også: De bedste Android-telefoner til prisen
Vil være en af de bedste kameramobiler
Selv efter flere års samarbejde med Hasselblad og et målrettet fokus på at forbedre kamerakvaliteten, kæmper OnePlus stadig med et blakket ry. Deres mobiler er fortsat fraværende på listerne over verdens bedste kameratelefoner.
Derfor skal der nu igen satses på at forbedre kvaliteten, hvor den nye kameramotor får officiel debut i OnePlus 15, som lanceres i Kina i efteråret 2025.
OnePlus 15 tegner til at blive en lovende topmodel, som forventes lanceret herhjemme i starten af det nye år. Der er dog et men.
Skal OnePlus op at blande sig med de absolut bedste kameramobiler på markedet, kommer vi sandsynligvis til at se prisen på topmodellen stige. OnePlus har tidligere været billigere end konkurrenterne, men ny teknologi kræver ressourcer, hvilket vi forventer vi vil afspejle sig i prisen.
Det er derfor sandsynligt, at OnePlus 15 vil få en pris, der er tættere på det dyreste flagskibsmobiler, som Samsung Galaxy S26 Ultra og iPhone 17 Pro Max, som er de modeller den kommer til at gå op imod.
Se også: Se rygter og forventede specifikationer på OnePlus 15
Perspektivering
Vil du gerne have en af de bedste kameramobiler, skal du vælge en af de nyeste topmodeller. Her du kan se de bedste mobiltelefoner lige nu.