Nu kommer den “billige” Tesla Model Y Standard

Tirsdag den 7. oktober offentliggør Tesla den skrabede Tesla Model Standard, som bliver Teslas bedste bud på en billig elbil.

Nu kommer den “billige” Tesla Model Y Standard

Om blot én dag, tirsdag den 7. oktober, afslører Tesla SUV’en Model Y Standard, der skal forsøge at redde Tesla fra den nuværende salgsnedgang – læs mere om den kommende billige elbil fra Tesla.

Se også: Se alle elbiler fra Tesla

Endelig kommer Teslas billige elbil, Model Y Standard

Tesla har offentliggjort en ni sekunder lang kryptisk teaser på X, der viser noget, der ligner et hjul, en ventilator eller en propel.

Videoen slutter med datoen 10/7, hvilket antyder en afsløring af … et eller andet tirsdag den 7. oktober.

Det første døgns tid var der stor usikkerhed om, hvad Tesla teasede for. Spekulationerne gik på, at det kunne være den længe ventede nye Roadster eller den billige Tesla Model Y Standard (E41). Andre gætter på alt fra en ny AI-køleventilator til et overraskende luftfartsprojekt.

Mandag offentliggjorde Tesla endnu en teaser, som slår fast, at der er tale om Tesla Model Y Standard:

Se også: Se alle elbiler i Danmark

Teslas vigtigste nyhed i mange år

En billig Tesla er den mest ventede og absolut vigtigste nyhed fra Tesla i mange år.

Mens konkurrenterne har introduceret billigere og bedre elbiler, er samme udvikling ikke sket hos Tesla. Tesla har derimod udfaset både Model S og X, som stort set ikke sælger, mens prisen på Model 3 og Model X har været stort set uændret siden Teslas massive prisfald i henholdsvis januar 2023 og maj 2024.

Billig Tesla Model Y Standard. Foto: X

I det seneste års tid har Teslas måttet afgive markedsandele til konkurrenterne, som er lykkedes med at lave endnu bedre og billigere elbiler. Tesla har heller ikke gjort det nemt for sig selv med en administrerende direktør i form af Elon Musk, som har været til stor skade for bilmærkets omdømme.

Elon Musk bliver – det til trods – i spidsen for Tesla, og nu er tiden kommet til at løfte sløret for et af de længe ventede projekter, som måske kan redde Tesla fra den igangværende nedtur.

Der er dog noget, der tyder på, at den billige Model Y Standard ikke bliver helt lige så billig, som man kunne have håbet på. Se mulig dansk pris på Teslas billige elbil.

Se også: Sammenlign alle SUV’er

Perspektivering

Teslas portefølje af elbiler i Danmark er efterhånden ganske lille. Se alle elbiler fra Tesla i Danmark.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Test og anmeldelser af elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler