Ny iPad Pro M5 er ligegyldig

Den nye iPad Pro M5 har højere ydeevne og tyndere design, men er derudover helt uændret - og prisen er stadig exceptionelt høj for en tablet.

Ny iPad Pro M5 er ligegyldig

Apple har netop lanceret en ny iPad Pro med en hurtigere M5-chip, som lover 3,5 gange hurtigere AI-ydeevne.

Den nye iPad Pro M5 er dyr og ligegyldig – se specifikationer og priser på den nye iPad Pro M5.

Se også: Top 5: Bedste Android-tablet til prisen

Ny 2025 iPad Pro med M5-chip

Apple har præsenteret en ny udgave af iPad Pro, som er udstyret med M5-chippen. Den nye chip giver forbedret ydeevne, især inden for grafik og AI-baserede opgaver, hvor Apple oplyser, at hastigheden er markant øget i forhold til tidligere modeller.

Enheden understøtter Wi-Fi 7 og har et opdateret mobilmodem, der ifølge Apple giver op til 50 procent hurtigere dataforbindelse. Derudover er lagerhastigheden fordoblet, og hukommelseskapaciteten er øget i flere konfigurationer.

iPad Pro har fået et tyndere design på 5,1–5,3 mm og en ny Ultra Retina XDR-skærm med OLED-teknologi, som skal give bedre kontrast og lysstyrke. Styresystemet iPadOS 26 introducerer nye muligheder for multitasking, filhåndtering og integration af AI-funktioner.

Den nye iPad Pro fås i størrelserne 11″ og 13″, i space black og sølv, med priser fra 8.799 kr. og op til 24.499 kr. for topmodellen med 2 TB lagerplads. Den kan forudbestilles nu og forventes i butikker fra 22. oktober.

Se også: Bedste iPads til prisen

Mere ydeevne i iPad Pro giver ikke mening

Den nye iPad Pro med M5-chip fremstår som en mindre opdatering snarere end et egentligt nyt produkt. Selvom ydeevnen er forbedret, og Apple fremhæver markante spring i hastighed og AI-kraft, ændrer det ikke grundlæggende oplevelsen af at bruge en iPad.

Styresystemet iPadOS sætter fortsat klare begrænsninger for, hvad enheden kan bruges til, og den kan stadig ikke fungere som en fuld erstatning for en bærbar computer. Den er i bund og grund en meget dyr tablet med en meget høj ydeevne, som man ikke kan udnytte.

Sammenlignet med tidligere modeller – helt tilbage til iPad Pro fra 2021 – er forskellene beskedne i praksis. Vores vurdering er derfor, at man bør undgå at bruge penge på den nye iPad Pro, men i stedet vælge en billigere tablet til underholdning og en bærbar til arbejde og produktivitet.

Se også: Absolut bedste iPads på markedet i 2025

Perspektivering

Hvilke tablet er de absolut bedste på markedet lige nu? Her kan du se overblik med de bedste tablets i 2025.