Googles nye prisbasker: Her er Pixel 10a

Google Pixel 10a er landet med Tensor G4-chip, vilde AI-funktioner og hurtigere opladning til en skarp pris. Se specifikationer og danske priser her.

Googles nye prisbasker: Her er Pixel 10a

Google har netop præsenteret deres nyeste skud på stammen, Pixel 10a, der er et lovende alternativ til Apples billigste iPhone.

Det er en smartphone, der lover flagskibsoplevelser til en brøkdel af prisen, og som kombinerer kraftfuld hardware med Googles mest avancerede kunstige intelligens.

Se også: Test af nyeste mobiler

Masser af power og kunstig intelligens

Under motorhjelmen på den nye Pixel 10a finder vi den samme udmærkede Tensor G4-processor, som driver de dyrere modeller i Pixel 10-serien.

Det god lynhurtig ydeevne og adgang til avancerede AI-værktøjer som Gemini Live, der lader dig tale naturligt med din telefon i stedet for at skrive.

Telefonen bliver leveret med Android 16 direkte fra kassen, og Google garanterer hele syv års softwareopdateringer, hvilket gør den til en yderst langtidsholdbar investering i mellemklassen.

Kameraet på 48 megapixel følger med den stærke ydeevne og bliver løftet af smarte softwarefunktioner. Med værktøjer som Camera Coach får du direkte tips til dine billeder, mens funktionen Add Me lader dig blende forskellige gruppebilleder sammen, så alle kommer med på fotoet.

Se også: Bedste mobiltelefon til prisen

Pixel 10a

Hurtigere opladning og bedre holdbarhed

En af de mest markante opgraderinger i forhold til tidligere modeller er den kablede opladning, som nu er hævet til 30W, op fra 23W. Det store batteri på 5.100 mAh kan derfor fyldes væsentligt hurtigere end før.

Skærmen, der er på samme 6,3 tommer, er også blevet markant bedre og kan nu nå en imponerende lysstyrke på 3.000 nits, hvilket gør den let at læse selv i direkte sollys.

Holdbarheden har også fået et løft med det nye Gorilla Glass 7i, der er mere modstandsdygtigt over for både ridser og tab. Selve telefonen er desuden IP68-certificeret, så den kan tåle støv og vand.

Som en lille sidebemærkning er Pixel 10a også Googles mest miljøvenlige mobil til dato, da den er konstrueret med en rekordhøj andel af genbrugsmaterialer.

Se også: De bedste mobiler på markedet nu

Knivskarp pris og hård konkurrence

Google Pixel 10a rammer de danske butikker med en startpris på 4.299 kroner for udgaven med 128 GB lagerplads. Det placerer den i en direkte duel med Apples billigste modeller, herunder den nuværende iPhone 16e og den kommende iPhone 17e, der forventes at lande i samme prislag.

Med sin kombination af topmoderne AI-funktioner, en fremragende skærm og den lange garanti på opdateringer, ligner Pixel 10a et af årets absolut bedste køb for prisbevidste mobilbrugere.