Stor batteritest: Topmodel ydmyget af konkurrenterne

Flagskibe som Samsung Galaxy S26 Ultra, iPhone 17 Pro Max og Xiaomi 17 Ultra kæmper om tronen, hvor en af dem dumper med et brag. Se den store duel her.

Stor batteritest: Topmodel ydmyget af konkurrenterne

En massiv test af 2026-topmobilerne afslører en overraskende vinder og en pinlig taber. Mens de kinesiske udfordrere rykker fra med ny teknologi, må en ellers populær favorit se sig slået på både strøm, varme og hastighed.

Se også: De bedste mobiler til prisen

Den nye batterikonge er fundet

I den hidtil mest omfattende duel mellem de seneste flagskibsmobiler på markedet er resultatet nu klart – og resultatet er overraskende.

Testen, der er udført af den anerkendte tech-youtuber Mrwhosetheboss, dannede hurtigt to lejre, hvor de kinesiske producenter som Oppo, OnePlus og Xiaomi viste vejen med ny silicium kulstof-batteriteknologi.

Denne teknik tillader langt højere batterikapacitet i samme fysiske ramme end de traditionelle batterier i Samsung og Apple.

De deltagende mobiler i testen er:

  • Samsung Galaxy S26 Ultra
  • iPhone 17 Pro Max
  • Google Pixel 10 Pro XL
  • OnePlus 15
  • Oppo FindX 9 Pro
  • Xiaomi 17 Ultra
  • Samsung Galaxy S25 Ultra (medtaget som reference fra året før)

Det blev topmodellen Oppo FindX 9 Pro, der med sit enorme 7.500 mAh batteri holdt strøm i imponerende 14 timer og 16 minutter under ekstremt pres.

OnePlus 15 fulgte trop med næsten 13 timers driftstid og Xiaomi 17 Ultra med 11 timer og 27 minutter, hvilket cementerer de kinesiske mærkers dominans på ren udholdenhed.

Se også: Se priser på Xiaomis nyeste topmodeller her

Google Pixel 10 Pro XL dumper med et brag

Testens største chok var dog den ydmygelse, som Googles topmodel, Pixel 10 Pro XL, måtte lægge ryg til. På trods af en ellers fornuftig batteristørrelse på 5.200 mAh endte telefonen på en skuffende sidsteplads.

Den kæmpede med markant højere temperaturer end konkurrenterne og viste sig i benchmarks at være langsommere end selv sidste års Samsung Galaxy S25 Ultra.

Google-telefonen var konsekvent den langsomste til at indlæse tunge spil og apps, hvilket kombineret med det hurtige batteridræn gør den svær at anbefale til krævende brugere. For mange fans af Googles software er det en hård erkendelse, at hardwaren i 2026-modellen halter flere generationer bagefter de nærmeste rivaler.

Se videoen herunder:

Se også: Test af nyeste mobiler

Energieffektivitet redder de kendte mærker

Selvom Samsung Galaxy S26 Ultra og iPhone 17 Pro Max ikke kunne matche de kinesiske batterimonstre på rå kapacitet, klarede de sig overraskende godt. Samsung formåede at presse 12 timer ud af deres 5.000 mAh, altså længere batteritid end i Xiaomi 17 Ultra med 6.800 mAh, batteri takket være optimering, effektiv chip og forbedret køling.

iPhone 17 Pro Max leverede ligeledes et stærkt resultat med testens mindste batterikapacitet, hvilket understreger Apples evne til at optimere softwaren til det yderste.

Begge telefoner holdt sig betydeligt køligere end deres konkurrenter, hvilket lover godt for batteriets levetid på lang sigt, selvom de må se sig overhalet på ren driftstid.

Se også: De bedste mobiltelefoner lige nu