Massiv 5G-udbygning: Disse mobilkunder får bedre dækning i år
I løbet af 2026 kan rigtig mange danskere se frem til en markant bedre mobiloplevelse. Et trecifret millionbeløb bliver nemlig investeret i at udbygge det fælles mobilnetværk, TN-Network, som ejes af Norlys og Telenor.
Se også: Historisk nedtur: Rammer mobiltelefoner i 2026
Massiv udbygning med nye master og 5G
Opgraderingen dækker over hele 120 lokationer rundt om i Danmark. Det skal sikre en mere finmasket og robust infrastruktur.
Det sker både ved at opsætte helt nye mobilmaster i områder, der hidtil har lidt under dårlig dækning, og ved at opgradere de eksisterende master med den nyeste trådløse mobilnetværksteknologi.
Udbygningen vil især kunne mærkes i mindre byer, i sommerhusområder og langs vigtige transportkorridorer.
Her får kapaciteten et massivt rygstød på både 4G-netværket og den hurtige 5G-teknologi.
Se også: Test af nyeste mobiler
Disse mobilkunder får bedre mobildækning i 2026
Da udbygningen sker på TN-Network, kommer forbedringerne langt flere end bare Norlys’ egne kunder til gode. En lang række danske teleselskaber lejer sig nemlig ind på netværket.
Det betyder, at du vil få en markant bedre og mere stabil forbindelse, hvis du er kunde hos et af følgende mobilselskaber:
- Norlys
- Telenor
- Call me
- CBB Mobil
- GreenSpeak
- Lebara
- dukaTALE
- Mit Tele
- Greentel
- Waoo
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
Kort: Får du bedre mobildækning i 2026?
Er du nysgerrig på, om din hjemmeadresse, dit sommerhus eller din arbejdsplads er blandt de heldige, der får et signal-boost i løbet af 2026?
På kortet nedenfor kan du se alle de 120 planlagte steder, som får forbedret mobildækning i 2026.
Se også: De absolut bedste iPhones
Teleselskaber: Hvem ejer hvem?
Er du i tvivl om, hvilke teleselskaber der ejer hinanden? Se hvilke teleselskaber der ejer hvem.
