Samsungs nye flagskib har en stor mangel

Samsungs nyeste og dyreste topmodel, Galaxy S26 Ultra, gemmer på en teknisk detalje, der vil skuffe de mest krævende brugere. Se hvad Samsung har indrømmet her.

Samsungs nye flagskib har en stor mangel

Samsung har netop sendt deres nyeste topmodel, Galaxy S26 Ultra, på gaden med løftet om den ultimative skærmoplevelse. Men bag de flotte salgstaler gemmer der sig en overraskende mangel, som nu får både eksperter og fans til at undre sig.

Se også: Test af nyeste mobiler

Skærmen leverer færre farver end lovet

Selvom skærmen er et af de absolut vigtigste salgsargumenter for den nye Galaxy S26 Ultra, har Samsung nu bekræftet en skuffende detalje.

Hvor mange forventede en opgradering til et moderne 10-bit panel, som alle konkurrenterne har opgraderet til, viser det sig, at S26 Ultra stadig benytter et 8-bit panel ligesom sin forgænger.

Dette er på trods af, at Samsung i første omgang antydede det modsatte over for pressen under lanceringen, lyder det fra Sammobile.com.

Forskellen er til at tage og føle på for de teknisk interesserede. Et ægte 10-bit panel kan vise over en milliard forskellige farver, mens et 8-bit panel er begrænset til “kun” 16,7 millioner farver.

I praksis betyder det, at bløde farveovergange, som man ser i en blå himmel eller en flot solnedgang på et billede, kan fremstå med tydelige “striber” fremfor en helt flydende og naturlig overgang.

Se også: De absolut bedste Samsung-mobiler

Samsung Galaxy S26 Ultra

Se også: De bedste mobiler på markedet nu

En teknisk genvej snyder øjet

For at dække over manglen på de mange milliarder farver benytter Samsung sandsynligvis en teknologi kaldet Frame Rate Control (FRC).

FRC fungerer som en form for optisk illusion, hvor skærmen lynhurtigt skifter mellem to farvenuancer for at få det menneskelige øje til at se en tredje nuance, som panelet egentlig ikke er i stand til at vise fysisk. Det får skærmen til at se bedre ud i dagligdagen, men det ændrer ikke på hardwarens begrænsninger.

Beslutningen er kontroversiel, fordi mange af Samsungs konkurrenter i dag leverer ægte 10-bit skærme i deres topmodeller.

For en telefon, der markedsføres som den absolutte elite inden for mobilteknologi og koster en mindre formue (11.499 kr.), føles det som en unødvendig spareøvelse. Det efterlader de mest krævende brugere med en flad fornemmelse af, at man ikke får den absolut bedste teknologi for pengene.

Se også: De vigtigste smartphones, der kommer i 2026