Vifa Helsinki – fuld af stil og vellyd [TEST]

Vifa Helsinki er endnu en vellykket bud på dansk designede trådløse højtalere.

Vifa Helsinki – fuld af stil og vellyd [TEST]

Markedet for små kompakte højtalere er en jungle – men i det ufremkommelige marked gør danske virksomheder det godt.

Danske BeoPlay og deres produkter er populære her på redaktionen, men en anden dansk producent, Vifa, er værd at bemærke.

Dagens testemne, Vifa Helsinki, er den mindste i selskabets serie opkaldt efter nordiske storbyer. Men selvom den ikke fylder meget mere end madkasse, kommer der fuldvoksen lyd ud af den stilsikre højtaler.

Se også:  BeoPlay A2 – Designperle med uovertruffen lyd [TEST]

Vifa Helsinki kommer i fire sarte farver

Specifikationer Vifa Helsinki

Mål: 156 x 210 x 70 mm, 1,4 Kg
Materialer: Aluminiumsramme, Plast for og bag, Kvadrat-tekstil, Læderstrop
Ydelse: 2-vejs, 2 x 50mm driver, 2x 60mm woofer, 2x40x70mm passiv bas, 58-18.000 kHz respons
Batteri: Li-ion
Forbindelse: Bluetooth 4.0 AptX, AUX 3.5mm, NFC
Farver: Willow Green, Misty Blue, Dusty Rose og Sandstone Grey
Øvrigt: kommer med 22W oplader, 1,5m AUX-kabel og lærredspose
Pris: omkring 2.800 kroner

Vifa Helsinki test
Vifa Helsinki leveres med en bærepose, AUX-kabel og en oplader. Foto: Mobilsiden.dk

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Vifa har haft fat i de seneste numre af ’Bo Bedre’ da Vifa Helsinki blev til.

Udseendet på den lille højtaler vil nemlig pynte i selv de mest raffinerede designerhjem. Og med fire afdæmpede nuancer af grøn, rosa, blå og grå at vælge imellem, skulle den nemt matche lige netop dit hjem.

Helsinki er dog mere end et pænt ydre. En kraftig aluminiumsramme giver er robust indtryk som dog opvejes af den flotte indfarvning og det Kvadrat-signerede tekstil der pryder både for og bag.

Højtaleren er desuden en øvelse i minimalisme, med kun tre knapper til at betjene herligheden samt to indgange som er gemmet godt af vejen på bagsiden.

Det hele er let at tage fat om og fylder ikke meget mere end en madkasse, men en dødvægt på 1,4 kilo gør dog, at den vil veje lidt i picnickurven. En bred lærredstrop gør det nemt at flytte den fra køkkenet og ud i haven. Det er også en fin detalje, at Vifa inkluderer en lærredspose til at beskytte finishen og holde styr på højtaler, kabler og oplader.

Læs også:  Bose Soundlink III: En ulv i fåreklæder [TEST]

Vifa Helsinki test
Vifa Helsinki er mindre end man tror. Foto: Mobilsiden.dk

Klassisk opsætning

Vifa Helsinki er en bluetooth-højtaler – og intet mere. Her er altså ingen headset-funktionalitet.

Den musikalske del er der til gengæld styr på. Forbindelsen foregår igennem Bluetooth 4.0 sammen med den audiofile AptX-standard.

Parringen er ligetil og foregår enten via NFC eller din mobils Bluetoothindstillinger. Vifa Helsinki lyser hvidt når den er tændt, men springer over til blå når Bluetooth-forbindelsen er etableret. Bruger du kablet i stedet, vil den lyse grønt.

Vifa oplyser ikke, hvor stort batteriet er i Helsinki, men lover at en kan klare 8 timer på en enkeæ optankning. Den påstand holder – men altså kun hvis du ikke spiller meget over kontorvolumen.

Se også:  Jabra Solemate Max: Bluetooth højttaler til bas-armen [TEST]

Helsinki er designet til at slå over på standby efter 3 minutters inaktivitet, men i et enkelt tilfælde har den ladet sig snyde af min PC’s output – hvorefter den efterfølgende stod tændt natten over, til trods for at PC’en ikke gav lyd fra sig.

To andre små irritationsmomenter har meldt sig under testperioden. For det første er her ingen headset funktioner, hvilket jo ellers kan være brugbart, når et opkald tikker ind. En anden anke ligger i selve betjeningen: det er powerknappen du skal have fat i, når du skal skifte fra bluetooth til AUX-input – men af en eller anden grund skal man holde knappen ned i ti lange sekunder før den skifter – eller slukker.

Vifa Helsinki test
Vifa Helsinki har et godt greb i bredt kernelæder. Foto: Mobilsiden.dk

Et friskt drøn

Man kunne frygte, at Vifa Helsinki først og fremmest er designet til at tage sig godt ud i boligkatalogerne. Men som hos danske BeoPlay går lækkert design og uovertruffen lyd hånd i hånd.

Det kan siges kort: Vifa Helsinki er det tætteste du kommer på Hi-Fi lyd i håndtaskeformat – men den flotte og detaljerede lyd er nu ikke helt fri for sit eget sæt af kompromisser.

Første det gode: til trods for sit kompakte ydre, mødes man af en overraskende grad af rummelighed i lyden. Især klassisk musik går forrygende igennem her. Alt fra strygere til operastemmer står frostklart ud i rummet – endda i et lydniveau som forbløffer.

Mest imponerende er dog, at selv når der skrues op til det maksimale, disker Helsinki op med detaljeret og kontrollerede toner – noget som de fleste kompakthøjtalere slet ikke kan levere.

Læs også:  Klipsch Groove højtaler – Både stærk og skrabet [TEST]

Vifa Helsinki test
Vifa Helsinki har to indgange og en enkel lysdiode til at indikere batteriets status. Foto: Mobilsiden.dk

Slår du over til de mere basprægede musikgenrer, vil Vifa dog opleves som lidt letbenet. Fysikkens love sætter sin begrænsninger her, og der er derfor ikke meget bund at skrive hjem om. Skal du holde fest, skal du en størrelse op, før der bliver danset med.

Vifa laver godt nok en app hvor du kan justere lyden efter smag, men kun få funktioner understøttes – skal du have den fulde pakke ud over justering af lydens ’varme’, skal du op i den dobbelt så dyre Vifa Copenhagen. Særligt muligheden for at parre enheden med en anden ville være fint – for stereolyd er i sagens natur svær at presse ud af så små enheder.

App’en er samtidig langt fra fejlfri og jeg har gentagne gange måttet genstarte den, for at få den til at virke i samspil med iPhone 7. Slutteligt savner jeg lidt muligheden for at kunne parre to enheder i stereo

Se også:  Beoplay A1 – Dansk design når det er bedst [TEST]

Vifa Helsinki test
Vifa Helsinki vil pynte i de fleste hjem. Foto: Mobilsiden.dk

Til design- og musikelskere

Der kan drages mange paralleller mellem den fikse Vifa og den ligeså nydelige BeoPlay A2. Begge er umiskendeligt skandinaviske i deres udseende og begge leverer velpoleret lyd der smager af HiFi i et yderst bærbart format.

Stod valget mellem BeoPlay A2 og Vifa Helsinki, ville jeg dog tøve. Vifaen lyder bedst, og er i mine øjne mere nobel at se på. BeoPlay A2 vinder dog igen på en lavere vægt, sine flere funktioner og sit mere modstandsdygtige ydre.

Se også:  Beoplay A2 Active lanceret – den holder til mere

Som i BeoPlay A2 skal man dog være fan af det mere analytiske samt ferske lydbillede og være indstillet på, at dansk design koster. Regningen lyder nemlig på omkring 2.800 kroner for herligheden.

Vi lander derfor på 5 ud af 6 stjerner.

Fordele:

  • Stilfuld, kompakt sag
  • Lækre materialer
  • Eminent lyd
  • Imponerende max-volumen
  • Rimelig driftstid

Ulemper:

  • Begrænset funktionalitet
  • Høj pris
  • Kan ikke parres i stereo

Det sidste nye

Næste interessante artikel i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 25/10/2016 gik redaktionen videre og fulgte op med historien; Sony lancerer trio af trådløse headsets med EXTRA BASSKlik her og læs videre.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..