Glem alt om AI: Derfor køber vi ny mobil

En ny stor undersøgelse afslører en markant ændring i vores mobilvaner. Prisen er ikke længere det vigtigste parameter, og hypen omkring AI preller fuldstændig af på forbrugerne.

Glem alt om AI: Derfor køber vi ny mobil

På trods af ræset mod den bedste AI-oplevelse på diverse flaskibsmobiler, er det simpelthen bare ikke det, forbrugerne vægter højest. Batteritid er nu den absolut vigtigste faktor, når brugere skal vælge deres næste smartphone.

Se også: Disse er årets bedste mobiler

Batteritid slår prisen for første gang

I årevis har prisen været den afgørende faktor for, om vi valgte en iPhone, en Samsung eller en billigere Android-telefon.

Men ifølge en ny stor markedsundersøgelse er tronen nu overtaget af batteritid og batterilevetid.

Det er et tydeligt signal til producenterne om, at forbrugerne prioriterer praktisk holdbarhed over smarte funktioner.

Interessant nok viser tallene også, at de mange nye AI-funktioner slet ikke tiltrækker køberne endnu.

Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Vi beholder vores smartphones i længere tid

Vi skifter ikke længere mobilen ud hvert eneste år. Faktisk venter over 20 procent af os med at opgradere, indtil den gamle telefon er helt defekt eller gået i stykker.

Det lægger et massivt pres på giganter som Apple og Samsung. Mens kinesiske mærker som Oppo og OnePlus stormer frem med enorme batterier på over 7.000 mAh, holder de traditionelle topmodeller sig stadig omkring de 5.000 mAh.

Vi har taget et kig på flere af de modeller, der har den nye batteriteknologi, og de har i den grad imponeret os.

Der er tale om en hel anden oplevelse med batterilevetid i højsædet og ikke mindst ultra hurtig opladning.

Kameraet er stadig en afgørende faktor

Selvom batteriet er vigtigst, betyder billedkvaliteten stadig utrolig meget for forbrugerne. De vil have mobiler, der kan erstatte det rigtige kamera i hverdagen og på ferien.

Producenterne rykker her grænserne med kæmpe sensorer og muligheder for zoom helt op til 100x (ofte ikke i brugbar kvalitet).

Langt hen af vejen er mobilkameraerne nået dertil, hvor de alle næsten kan erstatte et “rigtigt” kamera på ferien.

Det bringer os tilbage til, at det nu er andre ting, der skal forbedres og tiltrække kunderne på ny. Nemlig batteriet.