Kameramonster på vej: Oppo Find X9 Ultra lækket
Oppo har tilsyneladende haft lidt for travlt på tasterne, da de ved en fejl afslørede deres kommende topmodel, Find X9 Ultra, på sociale medier før tid.
Den kraftfulde smartphone lander officielt til global lancering den 21. april.
Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026
Find X9 Ultra – kameramonster uden lige
De lækkede billeder viser en telefon i et lovende design, der skiller sig lidt ud fra mængden.
Find X9 Ultra lander i tre opsigtsvækkende farver med navne som Earth Tundra, Polar Glacier og den orange Sand Canyon, der er udstyret med en lækker, tekstureret bagside.
Designet domineres af et massivt cirkulært kameramodul med det ikoniske Hasselblad-logo i midten. En interessant detalje er en ny dedikeret knap på siden, som forventes at fungere som hurtig adgang til kameraets funktioner.
Det er dog de tekniske specifikationer, der for alvor får mobiltosser til at spærre øjnene op. Oppo har bekræftet, at Find X9 Ultra bliver udstyret med et hovedkamera på hele 200 megapixel, som får følgeskab af en periskop-zoomlinse på ligeledes 200 megapixel.
For at drive det avancerede kamerasystem og den lynhurtige Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, har Oppo smidt et gigantisk batteri på 7.050 mAh i maskinen. Med understøttelse af 100W kablet lynopladning bliver ventetiden ved stikkontakten minimal, selvom batteriet er rekordstort.
Udover topmodellen forventes det også, at Oppo præsenterer den mere kompakte Find X9s ved det store event senere på måneden. Det bliver spændende at se, om de vilde specifikationer kan ryste de etablerede giganter på det danske marked.
Se også: Test de de nyeste mobiltelefoner
Den nye bedste mobil i Danmark?
Bliver den kommende Find X9 Ultra den bedste smartphone herhjemme? Det ved vi ikke endnu, men lovende ser den ud. Der er dog større konkurrence end nogensinde før.
Her kan du se de bedste mobiler i Danmark lige nu.


