Motorola Razr Fold lanceret – med en helt særlig fordel
Motorola har netop lanceret deres vildeste og mest ambitiøse smartphone i Danmark til dato, den foldbare Razr Fold.
Udover vilde specifikationer kommer mobilen med en helt unik mulighed for fodboldfans, der drømmer om at opleve VM på tætteste hold.
En billet til VM og guld på mobilen
I forbindelse med lanceringen præsenterer Motorola en eksklusiv FIFA World Cup 26 Collection. Denne specialudgave er ikke blot belagt med en finish af ægte 24 karat guld, men giver også købere en garanteret kampoplevelse under FIFA World Cup 2026.
Det er en usædvanlig genvej til en af verdens største sportsbegivenheder, som Motorola tilbyder i kraft af deres rolle som officiel smartphonepartner til mesterskabet.
Den gyldne luksusmodel kan forudbestilles eksklusivt hos mobilselskabet 3.dk i perioden fra den 13. april til den 3. maj, hvor kampagneprisen starter ved 14.999 kroner for mobilen, dertil kommer abonnement.
Se også: Største mobillanceringer i 2026 – her er overblikket
Foldbar innovation med AI og stylus
Under den funklende overflade gemmer der sig en teknologisk kraftkarl drevet af Snapdragon 8 Gen 5-platformen.
Motorola har fokuseret massivt på avanceret AI-baseret ydeevne, der optimerer alt fra daglige opgaver til professionel billedbehandling.

Skærmene er i en klasse for sig med en 6,6 tommer ydre skærm og en enorm 8,1 tommer indvendig skærm, der begge kan præstere en ekstrem lysstyrke på over 6.000 nits.
Som en integreret del af oplevelsen medfølger en Moto Pen Ultra stylus, der forvandler den store skærm til en kreativ arbejdsflade med trykfølsomhed og hældningsgenkendelse.
Læs mere: Her er de bedste Android-mobiler i 2026
Kamera og batteri i verdensklasse
Kamerasystemet på Razr Fold har allerede vakt international opsigt og er rangeret som det bedste foldbare kamera af DXOMARK med deres eftertragtede Gold Label.
Mobilen er udstyret med tre 50 megapixel kameraer på bagsiden, der i kombination med Pantone-farvetuning sikrer naturtro billeder.
Samtidig adresserer Motorola en klassisk svaghed ved foldbare enheder ved at inkludere et massivt batteri på 6.000 mAh samt lynhurtig 80W kablet opladning.
For at sikre lang levetid lover producenten desuden op til syv års softwareopdateringer og en konstruktion, der kan holde til ti års daglig foldning, lyder det fra producenten.
Se også: De absolut bedste Android-telefoner
De bedste foldbare mobiler
Hvilken foldbar mobil skal du gå efter? I denne guide kan du se de bedste foldbare mobiler lige nu.