Fyld elbilen helt gratis op: Elpriserne går i nul
Det flotte forårsvejr er her endelig – det er ikke bare godt for humøret, men kan også være det for din pengepung.
Kombinationen af masser af sol og den rigtige vind betyder nemlig, at elpriserne i disse dage dykker helt ned omkring nulpunktet på nogle tidspunkter.
Se også: Guide til opladning af elbil hjemme
Gratis strøm til elbilen midt på dagen
Landets elbilister kan i disse dage med fordel holde øje med uret, før elbilen sættes til at lade op, fortæller Norlys i en pressemeddelelse.
Når klokken passerer 10.30, tager den rene elpris typisk et dyk, og omkring klokken 14.30 rammer den bunden på 0 kroner per kWh. Først hen mod spisetid stiger prisen igen, når danskernes forbrugi husstandene topper.
De lave priser en perfekt storm af gunstige forhold. De lune temperaturer betyder, at vi bruger mindre energi på opvarmning, samtidig producerer solceller og vindmøller på højtryk, hvilket skaber et overskud af grøn strøm i nettet.
Se også: Billige ladeløsninger fra TakeCharge
Pas på det store udsving i priserne
Selvom priserne har været helt nede i det negative felt i over 30 timer i visse dele af landet denne måned, skal man være opmærksom på de store udsving.
Mens elprisen midt på dagen er forsvindende lille, topper den ofte på over 1,2 krone per kWh i de tidlige aftentimer. Der er derfor mange penge at spare, hvis man får udnyttet de billige timer ved ladeboksen.
Gennemsnitsprisen har i denne uge ligget mellem 0,50 og 0,62 kroner per kWh afhængigt af, om man bor øst eller vest for Storebælt. Det understreger vigtigheden af at planlægge sit forbrug efter de timer, hvor produktionen af vedvarende energi er højest og efterspørgslen lavest.
Se også: Få gratis opladning med ny elbil
Husk at tjekke din elaftale
For at få det fulde udbytte af de billige perioder er det afgørende, at du har en elaftale med variabel pris. Hvis du har en fastprisaftale, betaler du den samme takst hele døgnet og går dermed glip af de store besparelser, når prisen går i nul.
Ved at bruge en energi-app til at styre din opladning kan du lade teknologien klare arbejdet for dig. Med den løsning kan du automatisk få strøm på bilen, når prisen er i lavest.
Se også: Pristjek: Så meget koster en ladeboks og installation