Vilde mobiltilbud: De bedste topmodeller i kæmpe prisfald
Når mobilproducenterne lancerer deres absolutte topmodeller, følger der oftest et prisskilt med, der kan få de fleste til at spærre øjnene op.
Nu har vi finkæmmet markedet og udvalgt tre fabelagtige mobiler, der alle er anerkendte topmodeller og har klaret sig forrygende i test, og nu er meget mere fornuftige køb.
Fælles for dem er nemlig, at de siden deres debut er faldet flere tusinde kroner i pris, hvilket gør dem til usædvanligt gode køb netop nu.
Læser du med til sidst i guiden, deler vi desuden vores allerbedste tip til, hvordan du altid sikrer dig en god handel, når der skal købes ny mobil.
Se også: Test af smartphones
Samsung Galaxy S26 Ultra
Samsung Galaxy S26 Ultra er spækket med den absolut nyeste teknologi, en fabelagtig skærm og et kamera i absolut verdensklasse.
Se også: Test af Samsung Galaxy S26 Ultra

Galaxy S26 Ultra er mobilen til dig, der ikke vil gå på kompromis – den er en vaskeægte topmodel og blandt de absolut bedste i 2026.
Den er lynhurtig, har en fantastisk batteri og byder på unikke funktioner, som man kun finder i de absolut dyreste kategorier.
Da denne topmodel landede i butikkerne i slutningen af februar, var prisen svimlende høje 11.499 kroner. Hvis du køber nu, kan den dog findes til under 7.500 kroner, hvilket giver en besparelse på omkring 4.000 kroner.
Motorola Signature
Hvis du leder efter et stilrent og unikt design kombineret med nogle af markedets mest overbevisende specifikationer og fremragende softwareoplevelse, er Motorola Signature det oplagte valg.
Se også: Test af Motorola Signature

Motorolas nye topmodel leverer en ekstremt brugervenlig softwareoplevelse, fremragende skærmkvalitet og høj ydeefvne, der gør den til en ren fornøjelse at bruge til både arbejde og underholdning.
Motorola Signature er blandt vores absolutte favoritter i 2026, og så får den syv års softwareopdateringer.
Ved den officielle lancering i slutningen af januar måtte du slippe 9.999 kroner for herligheden. Prisen er imidlertid raslet ned, så du i dag kan købe den til under 6.300 kroner.
Google Pixel 10 Pro XL
Google Pixel 10 Pro XL udmærker sig især med sit uovertrufne kamerasystem, gode software og mange brugbare AI-funktioner, som rent faktisk gør en forskel i hverdagen.
Se også: Test af Google Pixel 10 Pro XL

Det er den perfekte mobil til fotoentusiasten og til dem, der værdsætter en helt ren, hurtig og gennemtænkt Android-oplevelse direkte fra kilden. Den er solidt bygget og sikret softwareopdateringer i syv år.
Da den ramte det danske marked i oktober sidste år, lød det officielle prisskilt på 10.199 kroner. Tålmodighed belønnes dog i den grad, for i dag er prisen banket helt ned til under 7.500 kroner.
Derfor betaler det sig at have is i maven
Vores bedste råd til dig, der er på jagt efter en ny mobil, at det næsten altid kan betale sig at udvise en smule tålmodighed. Du bør som udgangspunkt aldrig købe en splinterny topmobil i det øjeblik, den lander på markedet.
Hvis du blot venter nogle få måneder, kan du, som vi har vist i denne guide, spare flere tusinde kroner på præcis den samme flagskibsmobil.
Den eneste reelle undtagelse fra denne gyldne regel er Apples iPhone, som har en helt unik evne til at holde prisen stabil i utrolig lang tid, hvorfor prisfaldene her lader vente på sig.
Se også: Guides, tips og prisfald på mobiler