EU tvinger Google: Skal dele Android og søgedata med konkurrenter

EU har fået nok af Googles dominans. Nye krav tvinger giganten til at åbne Android op for andre AI-assistenter og dele dyrebare søgedata med konkurrenterne.

EU tvinger Google: Skal dele Android og søgedata med konkurrenter

EU-Kommissionen strammer endnu engang grebet om Google.

Med nye krav under forordningen om digitale markeder (DMA) tvinges den amerikanske techgigant til at dele sine vitale søgedata og give konkurrerende AI-assistenter dybere integration i Android medet mål om at skabe mere fair konkurrence.

Se også: De absolut bedste iPhones

Gemini skal kunne skiftes ud

I dag har Googles egen kunstige intelligens, Gemini, en enorm fordel på Android-enheder, da konkurrenternes adgang til brugerdata er begrænset sammenlignet med Googles. Det vil EU nu lave om på.

Fremadrettet skal Android-platformen åbnes markant mere op. Det betyder, at du som bruger let skal kunne vælge en AI-assistent fra tredjeparter som standard på din telefon.

Disse alternative AI-chatbots skal have samme rettigheder til stemmestyring og systemadgang, som Google hidtil har forbeholdt sine egne tjenester.

Se også: Eksperterne anbefaler: Disse 3 mobiler er de bedste køb

Søgedata skal deles med rivaler

For at udligne Googles dominerende position på markedet for søgemaskiner dikterer EU også, at Google fremover skal dele anonymiserede søgedata med andre virksomheder.

Dette tiltag skal gøre det muligt for andre søgemaskiner og AI-tjenester at forbedre deres egne platforme.

EU’s håb er, at det vil give europæiske forbrugere bedre og mere reelle alternativer til Google Søgning.

Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026

Google advarer mod sikkerhedsrisici

Google er, ikke overraskende, stærkt utilfredse med beslutningen. It-giganten advarer om, at den tvungne åbenhed truer brugernes privatliv og kan skabe store sikkerhedshuller på Android-telefoner. Det klinger dog en smule hult, at Google – der mere end nogen anden lever på brugernes data – skulle kære om brugernes privatliv.

EU-Kommissionen understreger, at der er indbygget strenge krav til anonymisering af dataene. Google vil desuden bevare retten til at afvise aktører, der udgør en reel cybersikkerhedsrisiko.

De nye regler står til at træde i kraft gradvist i løbet af 2027, men det forventes, at sagen vil trække ud i lange juridiske tovtrækkerier.

Se også: Alt du skal vide om iOS 27

Bedste AI-chatbot

Der er stor forskel på kvaliteten af AI-chatbots, og der er uhyre mange at vælge mellem. I tvivl om, hvilken du skal vælge? Se de bedste AI-chatbots.