Google med storlancering: Googlebook skal udfordre MacBook
Efter måneders rygter og lækkede koder har Google nu officielt bekræftet planerne for lancering af de nye Googlebook.
Den 15. september slår Google dørene op i New York til et stort event, hvor den nye computerplatform Googlebook omsider får sin debut.
Se også: De allerbedste Android-mobiler lige nu
Lancering af Googlebook bekræftet af Google
Der er ingen tvivl om, at Google med de nye Googlebook satser stort på computermarkedet, hvor Apple og deres nye MacBook Neo helt klart er i sigtekornet.
Ambitionen er tydeligvis at skabe en seriøs konkurrent i det segment, hvor Apple har siddet tungt på tronen.
Kernen i det nye projekt er en helt ny softwarearkitektur, der forener ChromeOS med det gigantiske økosystem af apps fra Androids native kodebase.
På selve eventet vil Google officielt præsentere visionen for styresystemet, mens en række OEM-partnere fremviser de første færdige computere, der er bygget på platformen.
Google har bekræftet, at fem store PC-producenter står klar i første lanceringsbølge til efteråret:
- Lenovo
- HP
- ASUS
- Acer
- Dell
Disse fem producenter vil også have deres egne demomodeller og hardware klar til fremvisning ved eventet i New York den 15. september. Den eneste markante Chromebook-partner, der glimrer ved sit fravær i første omgang, er Samsung.
På processorsiden er hardwaren heller ikke låst til én type chip. Både Intel, Qualcomm og MediaTek er bekræftet som partnere, hvilket betyder, at vi både kommer til at se traditionelle x86-processorer og strømbesparende ARM-chips i de første Googlebooks.
Se også: Bedre end iPhone: Disse mobiler slår Apples bedste
Vi håber på en ren softwareoplevelse
Vi må dog også sige, at Googlebook ser ualmindeligt lovende ud og absolut har masser af potentiale.
Hele succesen afhænger dog af udførelsen. Vi må bare inderligt håbe, at hardwarepartnerne ikke propper maskinerne med bloatware, men i stedet leverer den rene, optimerede og enkle softwareoplevelse, som er fuldstændig nødvendig, hvis de skal blive et reelt og troværdigt alternativ til MacBooks.
Og så er der prisen. Man får imponerende meget computer for pengene i den nye MacBook Neo, der koster fra 5.499 kr. Skal man konkurrere mod den, skal prisen være lavere, men kvaliteten på højde med den.
Se også: Disse er årets bedste mobiler
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed