Google Pixel 11 Pro kameratest: Stryger direkte i top 5

Kameraet i Google Pixel 11 Pro er blevet testet af Dxomark. Med en flot 5. plads slår det både iPhone 17 Pro og Samsung Galaxy S26 Ultra.

Seneste nyheder om mobiltelefoner

Googles nyeste flagskibsmobil, Google Pixel 11 Pro, har netop været en tur igennem den benhårde testbænk hos Dxomark.

Her stryger topmodellens kamerasystem direkte ind på en fornem 5. plads på den globale rangliste.

Pixel 11 Pro slår topmodeller fra iPhone og Samsung

Med en samlet score på 168 point overgår Google Pixel 11 Pro flere af markedets absolut tungeste rivaler.

Den lægger sig således foran prominente modeller som Apple iPhone 17 Pro, Samsung Galaxy S26 Ultra og Xiaomi 17 Ultra.

Kigger vi udelukkende på de topmodeller, der forhandles officielt herhjemme i Danmark, er det faktisk kun den rendyrkede kamerakonge, og meget dyrere, Oppo Find X9 Ultra, som formår at overgå Googles nye Pro-model.

Det flotte resultat kommer ikke som den store overraskelse for os. Som man kan læse i vores test af Google Pixel 11 Pro, er vi nemlig også særdeles imponerede over kameraet i både Google Pixel 11 Pro og Pro XL.

Sammen med den uovertrufne og flydende software udgør kamerasystemet absolut telefonens allerstørste styrke i hverdagen.

Læs ogsåTest af Google Pixel 11 Pro – fænomenal, men dyr favorit

Naturlige farver, stærk zoom og stabil video

Ifølge den dybdegående testrapport fra Dxomark udmærker Pixel 11 Pro sig især på sin enestående farvegengivelse, præcise eksponering og naturtro hudtoner under stort set alle tænkelige lysforhold.

Dertil leverer telefonen et markant løft på teleobjektivet, hvor den nye 48 MP periskop-sensor med 30 procent højere lysfølsomhed og AI-forbedret Pro Zoom op til 120x bevarer fine detaljer uden generende støj.

Portrætfunktionen har ligeledes fået et mærkbart løft med en naturlig dybdeskarphed og overbevisende fritlægning af motiver.

På videofronten leverer Pixel 11 en gennemført og pålidelig oplevelse med lynhurtig autofokus og flot dynamisk rækkevidde, selvom iPhone 17 Pro fortsat holder et lille forspring på fuldstændig glidende videostabilisering og støjreduktion i meget mørke omgivelser.

Pixel 11 Pro lander i de danske butikker med en startpris på 9.399 kroner for 256 GB.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner

Seneste nyt om Seneste nyheder om mobiltelefoner