En gammel smartphone behøver ikke ende i en skuffe. Med Motorolas Trade-In-program kan du gøre det nemmere og billigere at skifte til en ny mobil, samtidig med at den gamle telefon kan få et nyt liv i stedet for at blive til elektronikaffald.
Og du behøver ikke engang have en Motorola i forvejen. Telefoner fra andre producenter kan også indgå i Trade-In-programmet. Det gør det muligt at kombinere et mobilskifte med en mere cirkulær tilgang til elektronik.
Se også: Byt til ny mobil
Sådan fungerer Motorola Trade-In
Motorolas Trade-In-program er skabt til at gøre det enkelt at skifte en gammel smartphone ud med en ny. Du starter med at få vurderet din nuværende telefon. Værdien afhænger blandt andet af model og stand. Når telefonen er godkendt, kan værdien bruges som rabat på købet af en ny Motorola.
Det betyder, at du slipper for besværet med selv at sætte telefonen til salg, finde en køber, aftale pris og vente på betalingen.
En anden fordel er, at rabatten gives med det samme i forbindelse med købet. Du behøver altså ikke først sælge den gamle telefon og derefter bruge pengene på den nye. Motorola tager samtidig hånd om processen omkring den gamle enhed, herunder sikker håndtering af dine data.

Fra gammel smartphone til ny teknologi
Trade-In-programmet gør det samtidig lettere at opgradere til nogle af Motorolas nyeste smartphones.
Motorola Edge 70 Max – når ydelse og batteritid er vigtigst
Motorola Edge 70 Max er udviklet til brugere, der vil have høj ydelse og masser af batterikapacitet. Med en kraftig processor, en skarp AMOLED-skærm og et stort batteri er den målrettet dem, der bruger mobilen intensivt til både arbejde, underholdning, gaming og fotografering.
Det store batteri er en af telefonens mest markante egenskaber, mens hurtig opladning gør det nemmere at komme videre, når strømmen slipper op.

Motorola razr fold – mere skærm, når du har brug for det
Med Motorola razr fold går Motorola en anden vej. Den foldbare smartphone kan åbnes til en stor skærm, hvilket giver mere plads til multitasking, arbejde, streaming og andre krævende opgaver.
Når telefonen er lukket, er den mere kompakt, mens den store indvendige skærm kan foldes ud, når der er brug for mere plads.
Det er en løsning til dem, der gerne vil kombinere en almindelig smartphones fleksibilitet med mulighederne fra en langt større skærm.

Motorola razr 70 ultra – foldbar teknologi med stil
Motorola razr 70 ultra henvender sig til dem, der gerne vil have noget lidt anderledes. Den klassiske flip-form gør telefonen kompakt, når den er lukket, men folder sig ud til en stor smartphone.
En af telefonens store styrker er den store ydre skærm, som gør det muligt at håndtere en række opgaver uden at åbne telefonen. Den kan blandt andet bruges til beskeder, apps, musik og fotografering.
Samtidig kombinerer razr 70 ultra foldbart design med avancerede kameraer, høj ydelse og AI-funktioner.

Moto g87 – meget smartphone for pengene
Trade-In handler ikke nødvendigvis om at skifte til Motorolas dyreste modeller. Moto g87 er et eksempel på en smartphone, hvor fokus er på at levere de funktioner, de fleste bruger hver dag, til en mere tilgængelig pris. Her får du blandt andet en flot AMOLED-skærm, et kompetent kamera, lang batteritid og et slankt design.
Det gør modellen interessant for familier, studerende eller andre, der vil have en god smartphone uden at betale for funktioner, de måske ikke har brug for.
Se også: De bedste telefoner fra Motorola
En gevinst for både pengepung og miljø
Trade-In-programmet handler dermed ikke kun om at få rabat på en ny smartphone. Det handler også om at forlænge levetiden på elektronik.
Når en gammel smartphone bliver afleveret gennem programmet, kan den enten genbruges, sættes i stand og få en ny ejer eller genanvendes, hvis den ikke længere kan bruges. På den måde kan værdifulde materialer og komponenter blive i kredsløbet længere.
“Vi er stolte af vores Trade-In-program, som afspejler vores ambition om at skabe værdi for kunderne og samtidig understøtte en mere cirkulær tilgang til teknologi. Ved at gøre det mere overkommeligt at opgradere og give returnerede enheder et nyt liv skaber vi en løsning, der både er god for vores kunder og for planeten,” siger Stine Jespersen, Territory Leader MBG Nordics.
Det gør Trade-In til et alternativ til den klassiske måde at skifte smartphone på. I stedet for at lade den gamle telefon samle støv i en skuffe eller bruge tid på at sælge den privat, kan den indgå som en del af købet af den næste.
Gammel mobil ind. Ny Motorola ud. Og forhåbentlig lidt mindre elektronikaffald på vejen.