Elbilmarkedet er i dag splittet i to vidt forskellige lejre, når det gælder udstyr.
Hvor nogle mærker har masser af udstyr som standard, fastholder andre lange lister med tilvalg.
Men hvad er egentlig at foretrække? Begge strategier har fordele, men også klare faldgruber.
Masser af udstyr eller mere personlighed
Kigger man mod isæt kinesiske producenter som Xpeng, Zeekr og BYD, eller for den sags skyld Tesla, er opskriften ret simpel.
Bilerne leveres proppet med udstyr som standard til en skarp pris, hvilket gør købsoplevelsen dejlig overskuelig.
Men ulempen er til at få øje på ude på vejene. Hvor mange hvide Tesla Model Y og Xpeng G6 med præcis samme standardfælge ser vi lige hver eneste dag? Parkeringspladserne ender hurtigt som en hær af kloner uden personlighed.

Bilen herover er et godt eksempel på en bil, der er proppet med udstyr – faktisk kan du slet ikke få mere udstyr til den.
Her tilbyder de traditionelle, tyske premiummærker som BMW, Mercedes-Benz og Audi det stik modsatte. De holder fast i de klassiske, detaljerede udstyrslister, hvor du kan skræddersy alt fra unikke lakfarver og kabinematerialer til avancerede køreopsætninger.

Bilen herover koster fra 399.900 kr., men i testbilen er der udstyr for mere end 100.000 kr.
Det giver en bil, der skiller sig ud fra mængden og føles helt som din egen, selvom det unægtelig er dyrere.
Konklusionen er altså, at du som køber skal gøre op med dig selv, om du vil have mest muligt udstyr til prisen og leve med at ligne naboen, eller betale ekstra for retten til at skille dig ud fra mængden.
Læs ogsåElbiler med meget udstyr
Den gyldne mellemvej
Hvis hverken alt inklusive eller de uoverskuelige ekstraudstyrslister tiltaler dig, findes der heldigvis et fornuftigt kompromis.
Midt imellem yderpolerne finder vi nemlig mærker som Volkswagen, Skoda og Renault, der har valgt en mere pragmatisk tilgang til udstyr.
I stedet for enten-eller arbejder de med faste udstyrstrin og få, veldefinerede tilvalgspakker til overskuelige priser.
Det giver dig frihed til at vælge de vigtigste detaljer til uden at drukne i hundredvis af krydser i konfiguratoren, samtidig med at prisen holdes på et fornuftigt leje.
Den gyldne mellemvej er derfor det oplagte valg for dig, der gerne vil sætte et personligt præg på bilen uden at sprænge budgettet.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovHer hopper kæden for alvor af
Spørgsmålet er så, hvor grænsen bør gå. For selvom individualisering er herligt for nogle bilkøbere, hopper kæden af, når man konfigurerer en tysk premiumbil til over en halv million kroner og opdager, at helt basale ting koster ekstra.
Det er ganske enkelt for dårligt, når man i 2026 stadig skal betale merpris for helt funktioner som adaptiv fartpilot, nøglefri betjening eller et simpelt bakkamera. Eller betale mere for den fulde sikkerhedspakke.
I sidste ende handler valget om temperament og pengepung. Vil du have mest muligt grej for pengene og acceptere at ligne naboen, er den asiatiske model svær at slå.
Vil du have en unik bil, må du åbne tegnebogen hos tyskerne – og acceptere at betale for ting, der i 2026 burde være en del af standardudstyret.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler