iPhone rydder hitlisten: Men Android er stadig størst

Apple er topsælger på mobilmarkedet, men et kig på styresystemerne viser, at Android fortsat sidder massivt på markedsandelene globalt.

Mobiltelefoner

Apple sætter sig tungt på hitlisterne med verdens mest populære smartphones, hvor iPhone 17-serien rydder er de tre mest solgt modeller.

Men bag de imponerende enkeltsalg gemmer der sig et markant styresystems-paradoks på det globale marked.

Apple vinder på modellerne – Android på volumen

Når vi kigger på de seneste salgstal for andet kvartal af 2026, tegner der sig et fascinerende billede af smartphonemarkedet.

Apple snupper hele fem ud af ti pladser på den globale top 10-liste over mest solgte mobiler, anført af de nyeste modeller, iPhone 17, iPhone 17 Pro Max og iPhone 17 Pro.

Kun Samsungs stærke Galaxy S26 Ultra formår for alvor at bryde dominansen og klemme sig ind på en flot fjerdeplads som verdens bedst sælgende Android-telefon.

Man kunne derfor let fristes til at tro, at Apple sidder på hele markedet. Men zoomer man ud fra de specifikke modelnavne og ser på de bagvedliggende styresystemer, er virkeligheden en helt anden.

Faktisk sidder Android på hele 75 procent af det samlede verdensmarked, mens Apples iOS trods en rekordstærk periode må nøjes med 20 procent, er Counterpoint kommet frem til.

Kilde: Counterpoint

Android er med andre ord næsten fire gange så udbredt på det globale plan.

Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026

To vidt forskellige forretningsmodeller

Denne store kontrast skyldes vidst forskellige strategier. Apples salg er koncentreret om ganske få, ekstremt populære enkeltmodeller i premium-klassen.

Androids massive udbredelse bæres derimod af et utal af producenter som Samsung, Oppo, Xiaomi og Motorola, der dækker alt fra billige budgetmobiler til ekstremt dyre flagskibe.

Selvom Android ikke matche de populære iPhones på salgslisterne, er platformen suverænt den største i kraft af sin enorme bredde og tilgængelighed på tværs af samtlige prisklasser.

Læs ogsåHer er de bedste iPhones, du kan købe lige nu