Seat synger på sidste vers, hvis man skal tro lækkede interne dokumenter fra Volkswagen Group.
Koncernen pønser efter sigende på at udfase det spanske traditionsmærke helt inden udgangen af 2029 til fordel for det fremadstormende søstermærke, Cupra.
Farvel til Seat? Volkswagen satser alt på Cupra nu
Det startede som en sportslig udstyrsvariant, men i dag er Cupra vokset sig til en stor spiller på det europæiske bilmarked.
Hvor Seat tidligere var indgangsbilletten til den spanske, sportslige køreoplevelse og ekstra hestekræfter, har Cupra på rekordtid stjålet rampelyset og bilkøbernes hjerter.
Tallene taler deres tydelige sprog. I 2025 leverede Cupra næsten 330.000 biler på verdensplan, hvilket var en solid stigning på over 32 procent.
Samtidig dykkede Seats salg med 17 procent til omkring 257.000 biler.
Forretningsmæssigt er det nu Cupra, der trækker hele læsset og skaber den nødvendige vækst i koncernen.
Læs ogsåGuides og tips til valg af elbilVW finder sparekniven frem
Ifølge oplysningerne fra tyske WirtschaftsWoche mener Volkswagens topchef, Oliver Blume, at to spanske mærker i porteføljen er unødigt dobbeltarbejde.
Derfor overvejer ledelsen nu at overføre Seats produktions- og distributionsnetværk direkte til Cupra.
Fra et bilentusiastisk synspunkt ville det unægtelig være ærgerligt at sige farvel til Seat og den enorme historie, der ligger bag mærket helt tilbage fra 1950.
Vi må dog også erkende, at bilbranchen lige nu befinder sig i en vild og nådesløs udvikling.
Volkswagen er som koncern yderst presset på økonomien, og hvis det hele skal lykkes i overgangen til elbiler, er ledelsen tvunget til at tænke ud af boksen.
Det kræver svære beslutninger, som man inderst inde måske ikke har lyst til at tage.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovKunderne bliver ikke efterladt
Hvis Seats endeligt bliver besluttet, vil mærket ikke forsvinde fra den ene dag til den anden.
Udfasningen skal ske frem mod 2029, og eksisterende ejere af modeller som Ibiza, Leon og Ateca vil fortsat få serviceret deres biler på de autoriserede Cupra-værksteder.
For elbilkøberne er prioriteringen allerede klar. Det er Cupra, der får de nye og spændende elbiler som den nye Raval, mens Seat må kigge langt efter investeringerne.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler