Apple og Samsung sidder tungt på tronen herhjemme, hvor deres nye topmodeller, iPhone 18 Pro og Galaxy S26 Ultra, står som det absolut ypperste på markedet.
Men ser vi på de seneste meldinger fra Asien, går de to dominerende mobilmærker et historisk hårdt efterår i møde.
I efteråret og vinterperioden er nemlig topmodeller på vej fra Oppo, Xiaomi og Motorola – og de tre producenter har absolut ikke hvilet på laurbærrene.
Xiaomi 18 Pro Max
Xiaomi melder sig for alvor ind i topstriden med Xiaomi 18 Pro og Pro Max.

Hvor Apple og Samsung holder sig til mere traditionelle opgraderinger, går Xiaomi all in. I de nye topmodeller finder du to sensorer på 200 megapixel i spil i samarbejde med Leica, herunder en lysstærk periskop-telelinse med 12,8 gange tabsfri zoom.
Mest opsigtsvækkende er dog bagsiden, hvor en fuld 2,86 tommer OLED-skærm er integreret direkte under glasset, så man kan tage knivskarpe selfies med hovedkameraet.
Samtidig ydmyger Xiaomi konkurrenterne på med batterier på op til 8.500 mAh og 100 watt lynopladning, der får Apples og Samsungs ladehastigheder til at ligne fortidslevn.
Læs ogsåDen store test: Disse er årets bedste mobiler i 2026
Motorola Signature 27
Motorola fortsætter deres imponerende stime med den nye Signature 27, der er bygget op omkring Qualcomms nye Snapdragon 8 Elite Extreme-chip på 2 nanometer.

For at tæmme de voldsomme kræfter har producenten udviklet et avanceret kølesystem med diamantinfunderet gel.
Kameraet tæller en 200 megapixel periskoplinse med markant forbedret optisk billedstabilisering, som retter op på tidligere tiders svagheder.
Som prikken over i’et har Motorola indgået et spændende samarbejde med danske Bang & Olufsen om specialtunet lyd.
Læg dertil syv års softwareopdateringer, og modellen fremstår som et overordentlig helstøbt alternativ til de vante topmodeller.
Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026
Oppo Find X10 Pro Max
Vil man have de mest kompromisløse kameraspecifikationer på papiret, fører Oppo Find X10 Pro Max an.

Flagskibet disker op med hele tre individuelle 200 megapixel-sensorer, som alle mestrer video i fuld 8K-opløsning.
Også på batteriet sætter Oppo konkurrenterne på plads. Kapaciteten lyder på massive 8.000 mAh, hvilket er omkring 60 procent mere end hvad man finder i en Galaxy S26 Ultra eller iPhone 18 Pro Max.
Dertil kommer 80 watt kablet og 67 watt trådløs opladning, som efterlader Samsungs maksimale 60 watt med kabel og 25 watt trådløst i støvet.
Læs ogsåDe bedste foldbare mobiltelefoner i 2026
Vi forventer at se dem alle i Danmark
De tre udfordrere disker op med ekstremt vilde specifikationer, som Apple og Samsung mere end nogensinde før har svært ved at matche.
Vi forventer at se samtlige tre modeller lande på det danske marked, hvor de kan give danskerne et tiltrængt og friskt pust på smartphonehylderne.
Vi må dog væbne os med tålmodighed lidt endnu, for de officielle danske priser og præcise lanceringsdatoer er endnu ikke meldt ud.
Læs ogsåFoldbar eller klassisk mobil: Hvad er det bedste valg?