Den kroatiske teknologispecialist Rimac og batteriproducenten ProLogium har på biludstillingen Paris Motor Show fremlagt en køreplan for solid state-batterier, der bringer teknologien ud på de offentlige veje i 2028.
Om to år er solid state klar til vejene
I Paris fremviser partnerne i første omgang en model af det kommende batterisystem.
Samarbejdet bygger på en avanceret cell-to-pack-arkitektur, hvor ProLogiums keramiske solid state-pouchceller integreres direkte i batteripakken uden traditionelle moduler.
Rimac står for systemets hjerne, herunder køling, mekanisk opbygning og styring af cellernes fysiske udvidelse (swelling).
I begyndelsen af 2027 fremvises et funktionelt batterisegment på CES i Las Vegas, inden en komplet køre- og ladeklar batteripakke skal stå færdig i anden halvdel af 2027.
Går alt efter planen, starter de reelle vejtests i biler i slutningen af 2028.
Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologiLettere biler eller markant længere rækkevidde
Den helt store gevinst ved solid state-teknologien ligger i den høje energitæthed og hurtigere ladetider.
Her kommer Rimacs ingeniørkunst ind i billedet. Systemet udvikles modulært, så bilproducenterne selv kan vælge, om de vil have markant længere rækkevidde ved samme vægt, eller slanke batteriet for at bygge væsentligt lettere elbiler.
For at sikre en europæisk forsyningskæde tog ProLogium i februar første spadestik til en enorm gigafactory i franske Dunkerque.
Den skal levere op mod 44 GWh årligt og drives i tæt samspil med selskabets udviklingscenter ved Paris.
Læs ogsåGuides og tips til valg af elbilEt benhårdt kapløb mod Kina
Man skal dog ikke tage fejl af udfordringen. ProLogium og Rimac er langtfra de eneste, der kæmper for at få solid state-teknologien ud i serieproducerede elbiler.
Konkurrencen er enorm, og presset kommer i særdeleshed fra Kina, hvor batterigiganter pumper milliarder ind i udviklingen og allerede presser på med tidlige semi solid state-løsninger.
Læs ogsåNye elbiler i 2026, 2027 og 2028