I sidste uge trillede jeg ind til en lynlader, desperat efter lidt hurtig strøm. Synet, der mødte mig, var dog nedslående: Kablet var klippet over, og laderen meldte om kabeltyveri.
Jeg måtte på jagt efter en ny lynlader – en situation, der hurtigt vækker både irritation, frustration og stress. Det er desværre et syn, flere og flere danskere møder – og det er til stor irritation for både bilister og ladeselskaber.
Her kigger vi nærmere på, hvorfor kablerne forsvinder, om der er en fare for elbilisterne, og hvordan du bedst håndterer det bedst.
Få hundrede kroner mod ødelagt infrastruktur
Det er desværre et fænomen, der med jævne mellemrum rammer det danske ladenetafværk. Vi har rakt ud til Norlys, en af Danmarks største ladeoperatører, for at dykke ned i, hvad der driver gerningsmændene, og hvordan problemet påvirker os som elbilister.
Årsagen til hærværket bunder sjældent i ideologisk modstand mod elbiler. Drivkraften er simpelthen metalværdi. Tyvene går målrettet efter det kobber, der gemmer sig inde bag den kraftige isolering på kablerne.
Hos Norlys vurderer man, at der er tale om et forsvindende lille udbytte på bare et par hundrede kroner i skrotværdi per kabel.

Til gengæld efterlader gerningsmændene skader for titusindvis af kroner for ladeoperatøren og skaber enorm frustration for bilister, der kommer frem til en lynlader, som ikke virker.
Tyverierne sker typisk i koordinerede bølger, hvor organiserede tyve klipper kabler over i et specifikt lokalområde.
Senest har et større togt ramt lynladere omkring Randers, hvor både Norlys og konkurrerende selskaber måtte se adskillige standere sat ud af spillet.
Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologiEr der fare på færde for bilisterne?
Man kan som elbilist være bange for, om der er risiko for elektrisk stød, hvis man for eksempel ved en fejl griber ud efter et overklippet kabel.
Her maner Norlys dog enhver bekymring i jorden. Moderne lynladere er spækket med sikkerhedsrelæer og overvågning, som øjeblikkeligt afbryder strømmen, hvis kredsløbet brydes.
For at forhindre forgæves kørsel registrerer systemerne automatisk fejlen, hvorefter standeren markeres som defekt i operatørens app med det samme.
Når skaden er sket, tager det typisk operatørerne et par dage at genetablere udstyret, forudsat at de rette reservedele og kabler er på lager.

Kampen mod kobbertyvene
Ladeoperatørerne sidder ikke på hænderne. De fleste lokationer er i dag udstyret med kraftig belysning og videoovervågning, ligesom ladekablerne mærkes med usynlig DNA-sporing, så stjålet materiale kan spores, hvis det forsøges afsat til en skrothandler.
Samtidig advarer selskaberne hinanden på tværs af branchen, så snart en ny bølge rammer et område.
Alligevel efterlyser Norlys skarpere politiske rammer og en mere målrettet politiindsats.
At klippe ladekabler er ikke bare simpelt tyveri, men et angreb på kritisk transportinfrastruktur, som i yderste konsekvens kan lamme mobiliteten for både private pendlere og erhvervsliv.
Læs ogsåOpladning af elbil i hjemmet: Den billigste ladeløsning
Gode råd til elbilisterne
Indtil der for alvor bliver sat en stopper for kabeltyvene, er der et par simple forholdsregler, du som elbilist bør gøre til en fast del af rutinen.
Det vigtigste råd er, at for en sikkerheds skyld at tage et hurtigt kig i ladeoperatørens app før ankomst ankomst. Her opdateres driftsstatussen løbende, så du kan undgå at køre forgæves.
Støder du på en stander med overklippede kabler, som mod forventning ikke er markeret som ude af drift i appen, er det god stil at melde det med det samme.
Et hurtigt opkald til operatørens døgnvagt eller en markering i appen sikrer, at andre bilister advares, og at teknikerne kan rykke hurtigere ud med et nyt kabel.
Læs ogsåGuides og tips til valg af elbil