Motorolas foldbare Razr kan nu forudbestilles

Motorola har lanceret den ikoniske Razr-telefon i en ny ultramoderne udgave og nu kan den forudbestilles.

Motorolas foldbare Razr kan nu forudbestilles

Der er nok mange der husker Motorolas ikoniske Razr-telefon, som flere af os rendte rundt med i starten af årtusindskiftet. En klaptelefon, der med et utroligt lækkert og slankt design, vandt mange kærlighed. Efter utallige rygter er den nye Motorola Razr endelig en realitet og kan nu også forudbestilles.

Den nye Razr ligner den gamle til forveksling – og så alligevel overhovedet ikke. Det er nemlig en ultramoderne udgave med foldbar skærm. Motorola er utroligt stolte af den nye enhed, som de har brugt fire år på at udvikle. De var utallige koncepter igennem og endte med denne lækre hyldest til den originale Razr. 

Den har samme tykkelse som originalen, samme “hage” der giver et godt greb og så kan den selvfølgelig flippes op med et enkelt hånd. Den er bygget i en kombination af rustfrit stål, glas og resin, påført en nano-beskyttelse mod elementerne. På indersiden finder den man den lækre foldbare P-OLED-skærm.

Bygget til at holde

Den 6,2 tommer foldbare P-OLED-skærm kommer til syne, når man folder Razr ud. Skærmen er belagt med et lag, der giver bedre holdbarhed og beskytter mod ridser. Faktisk er Motorola ekstremt selvsikre på den nye Razrs holdbarhed. 

Den er testet intenst og på præcis samme måde, som producentens nuværende mobiltelefoner, hvor den klarer sig igennem til UG. 

På forsiden af Razr finder man dens 2,7 tommer Quick View OLED-skærm, der giver et overblik over notifikationer, men kan også bruges til musikstyring, opkald, til at tage selfies, Google Assistent og meget mere. 

Du kan læse meget mere om udviklingsprocessen og specifikationerne på Razr 2019 her.

Mobilsiden var heldig at få den eksklusive enhed i hænderne i går, ved et event i London. Man er ikke i tvivl om, at det er en Razr. Det føles ekstremt lækkert og vanedannende at folde den ud – og ikke mindst klappe den i. Og ja, den har den klassiske og eftertragtede “klap-i”-fornemmelse, som vi kender fra originalen.

Derudover føles den ekstremt godt bygget og meget solid. Vi arbejder lige nu på vores første indtryk af Motorola Razr, som du godt kan se frem til.

Motorola Razr 2019
Motorola Razr 2019 i sammenfoldet tilstand. Foto: Mobilsiden.dk

Motorola Razr 2019 kan forudbestilles nu

Den nye Motorola Razr kan fra i dag forudbestilles, kun hos Telia. Ifølge Telia er den forventede levering den 24. januar. Den kan hos Telia bestilles med tre forskellige abonnementer, hvor den billigste pris samlet er på 13.210 kroner. Selve telefonen tager Telia 11.799 kroner for, hvilket er et godt stykke under den vejledende udsalgspris på 12.999 kroner.

Du kan finde mere om Telias priser og abonnementer på Motorola Razr her.

Fortællingen fortsætter

Historiens videre forløb. mobilsiden gik videre med sagen. 14/11/2019 havde vi dette at sige med en vinkel på Nyt og gammelt mødes: Foldbar Motorola RAZR lanceret – Læs den her. Seneste nyheder om motorola kan du læse her..