Google klar til at spare dig data i Chrome
Google lagde i september en algoritme ved navn Brotli ud til folket, som kunne arbejde med den som open source, men nu er den amerikanske gigant klar til indbygge den i sin egen browser, Chrome. Det skriver PhoneArena.com
Læs også: Google Chrome til iOS med 3D touch
Algoritmen komprimerer data, så man kan komme lidt længere på sit abonnement – noget der i andre dele af verden er yderst værdifuldt, fordi data er meget dyrt.
Brotli-algoritmen skulle være klar til at være med i næste version af Chrome, og den skulle komme med i Chrome til Windows, Mac, Linux, Chrome OS og Android.
Læs også: Rygte: HTC skal lave Googles to næste Nexus-telefoner
Faktisk har Mozilla allerede opdateret sin Firefox browser, så den understøtter den nye algoritme, men nu kommer Googles egen browser altså også med på vognen – en browser der er noget mere udbredt end Firefox.
Ifølge Googles egne undersøgelser er Brotli mellem 17 og 25 procent hurtigere end den nuværende standard for at komprimere data.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed