Netflix: nu skal alt være i 4K
Selskabet bag Netflix-streamingtjeneste til dato stiller nu krav til deres underleverandører af indhold: al indhold skal nu leveres i 4K.
Det er beskeden fra Steven Kang, ansvarlig for ’Global Originals & Future Technologies’ hos Netflix, til branchesitet advanced-televisinon. Steven Kang er teknisk ansvarlig på samtlige af selskabets original-serier som tæller blandt andet ’Orange is the new Black’ og ’House of Cards’.
Med flere 4K-titler i porteføljen vil tjenesten dermed gøre det mere attraktivt at vælge deres dyrere premium-abonnementer.
Se også: Google lancerer reklamefri YouTube Red
HDR og ekstrem farver kommer senere
Hvor 4K vil bringe ekstremt høje opløsninger til markedet, er andre teknologien som HDR og WCG i støbeskeen.
HDR, står for High Dynamic Range og vil byde på langt højere kontrast og dynamik i optagelserne. WCG, eller Wide Color Gamut, vil bringe en bredere farvepalette til indholdsproducenter som derfor vil kunne byde på livligere farver i produktionerne.
I modsætning til 4K, er de to nye teknologier endnu ikke et krav fra Netflix, men der bliver arbejdet på at få indholdsleverandører til at integrere især HDR til deres produktioner.
Netflix tester allerede nu postproduktionsteknikker, der skal bringe HDR-indhold til streamingtjenestens eksisterende katalog af film og serier.
Læs også: Tilbud fra 3 – Abonnement med Netflix