50 % af alle iPhones opdateret til iOS 9 efter 3 dage
Apple formår ikke kun af udsende den nyeste software til sine iPhones som de hurtigste, men slår samtidig også sine egne rekorder.
Efter at iOS 9 blev udsendt onsdag den 16. september, skulle den californiske it-gigant blot bruge 3 dage på at opnå en udbredelse på hele 50 %. Aldrig før har Apple udsendt sin nye iOS-software så hurtigt, som det er tilfældet i år.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som firmaet har udsendt i forbindelse med salgsstarten i visse lande på fredag.
Læs også: Google vs. Apple: Hvem er bedst med den nyeste software?
Til sammenligning tog det ifølge analysesiden Mixpanel Trends Apple en måned og 5 dage at opnå samme høje udbredelse af sidste års iOS 8, hvor det efter 7 måneder havde bredt sig til 81 % af alle iPhones verden over.
Nyeste Android-version på hver femte enhed
Kigger man på ærkerivalen, Google, med producenter som Samsung, LG, HTC, Sony, ASUS, Motorola og Huawei i ryggen, ser det knap så godt ud. 9 måneder efter udrulningen af den første Android Lollipop-version (5.0) og den efterfølgende version 5.1 kører de kun på 20 % eller hver femte Android-enhed.
Læs også: Android Lollipop omsider på hver femte enhed
Det står altså i stærk kontrast til Apples lynhurtige udrulning, som kan lade sig gøre med det væsentligt færre antal enheder samt at Apple er i fuld kontrol over både hardware og software.
Historiens videre forløb
Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 20/9/2015 fulgte redaktionen op med en artikel omkring Overblik: iOS 9 slippes løs, Honor 7 til test og vildt koncept fra Samsung – Du finder artiklen her. Se også seneste nyt om temaet her.