Brug din mobil aktivt på løbeturen [TIP]

Solen skinner og det er derfor højsæson for motionsløb. Her er nogle fif til mobilen som løbe-coach.

Brug din mobil aktivt på løbeturen [TIP]

Løbeure har altid været brugt meget af dem, der er bare en smule seriøse med deres motionsløb. Muligheden for at kunne tracke sine løb og måle alt fra fart og distance til puls og forbrænding, har gjort de smarte ure populære hos løberne.

I de senere år har vi dog set et skifte, hvor smartphones tager en større og større andel af dette brug fra løbeurene. Hvorfor sker denne udvikling?

Løbeure er dyre – telefonen har vi allerede

Ja, det står i overskriften. Løbeurene er ikke billige, men har kun den ene funktion. Mange synes at det er dyrt at investere i et stykke elektronik, man kun bruger til den ene ting. Samtidig er vi blevet vant til at bruge telefonen til så mange ting i vores liv, som vi kan. Og en smartphone kan jo det samme som et løbeur – og meget mere til…

Ulemper?

Hvad er ulempen ved at bruge sin smartphone på løbeturen i stedet for et løbeur? Ja, den oplagte er at telefonen er større og tungere, og ikke lige kan spændes om håndledet. Det er der efterhånden kommet flere løsninger på, bl.a. de smarte løbearmbånd, som man spænder om overarmen, og som har en lomme, der kan indeholde og beskytte ens telefon undervejs. Se f.eks. de forskellige muligheder her.

Mange muligheder

For nyligt skrev vi på mobilsiden.dk om at musiktjenesten Spotify havde lanceret tjenesten Spotify Running, som automatisk vælger og afspiller musik efter ens løbetempo. Mange løbere elsker at løbe til musik, og her er ens smartphone jo det oplagte valg, Med den nye tjeneste slipper man for at for hurtige eller for langsom musik påvirker ens løbetempo negativt.

Den anden oplagte mulighed for at bruge ens mobil på løbeturen er tracking med f.eks. Endomondo eller RunKeeper. Disse populære apps, der fås til både iPhone og Android, har alle de samme funktioner som et løbeur, men er derudover koblet direkte på nettet og sociale medier som f.eks. Facebook.

En stor del af disse apps popularitet handler netop om det sociale aspekt, hvor man kan støtte og motivere hinanden.

Efterfølgende om emnet

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 23/6/2015 publicerede redaktionen en artikel der drejer sig om JBL lancerer trådløs højttaler og lette høretelefonerKlik her og læs den fulde artikel.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Musik finder du her. .