iOS 9 kan slette apps for frigøre plads til opdatering
Har du prøvet ikke at kunne opdatere iOS på din iPhone eller iPad, fordi der ikke er nok ledig plads? Det problem slipper du for med iOS 9.
Læs også: Apple WWDC: Her er nyhederne
Det har været et tilbagevendende problem for mange ejere af Apples produkter med iOS, at du ikke kan downloade og installere en opdatering af iOS-softwaren, fordi der ikke er tilstrækkeligt med ledig plads på enheden.
Selv om de tidligere opdateringer ”kun” har fyldt omkring 1,2 GB, har det stadig været nødvendigt med omkring 4,6 GB ledig plads for at installere den.
Læs også: Se om din iPhone, iPad og iPod får iOS 9-opdateringen
En bruger på MacRumor’s forum afslører, at det problem nu er løst i iOS 9 beta 2, hvor en popup fortæller dig, at iOS nu kan slette dine apps midlertidigt for at gøre plads til en problemfri installation af iOS-opdateringen. Efter opdateringen er fuldendt, vil alle de slettede apps automatisk vende tilbage.
iOS 9 kræver kun 1,3 GB ledig plads
Et andet tiltag, som Apple har gjort for at gøre opdateringen til en ny iOS-version mere gnidningsfri, er ved at reducere kravet for ledig plads for at kunne installere en opdatering. Fra at kræve omkring de 4,6 GB med iOS 8 behøver du nu kun at finde 1,3 GB ledig plads for at få iOS 9, når det er klar.
Læs også: Apple vil flytte dig fra Android til iOS med ny app
Alternativt kan du som altid foretage opdateringen gennem iTunes, så du slipper for at tænke på, hvor meget ledig plads, du har tilbage på din iPhone, iPad eller iPod touch.