iOS 9 lader dig blokere reklamer og popups
Er du træt af irriterende reklamer på din iPhone eller iPad, der sløver hjemmesider ned og irriterende popups, der springer op i hovedet på dig?
Så har Apple formentlig løsningen til dig i det nye iOS 9, der er tilgængeligt som en betaudgave. I Safari-browseren er der nemlig opdaget en ny indstilling, som kan hjælpe med at blokere blandt andet forstyrrende reklamer og popups.
Læs også: Teleselskaber vil blokere reklamer på internettet
Apple kalder den nye funktion for ”Content blocker”. I sig selv blokerer funktionen ikke reklamer, men den giver mulighed for, at andre kan gøre det. Konceptet er, at udviklere kan aktivere denne ”content blocker” med egne definerede regler for blokering af indhold, som træder i kraft i dine installerede Safari-udvidelser.
I teorien kan en udvikler derfor lave en AdBlock-udvidelse til Safari, som benytter dette Content blocker-filter til at blokere alt indhold, der har med reklamer og popups at gøre.
Læs også: Se om din iPhone, iPad og iPod får iOS 9-opdateringen
Content Blocker er også i stand til at blokere flere elementer. Cookies, ressourcer og andet indhold kan også blokeres sammen med reklamebilleder og popups, oplyser Apple på sin udviklerside.
Kan skade Googles reklameindtægter
Google satser stort på reklameindtægter på mobile platforme i takt med at flere brugere rykker fra computeren til smartphonen og tabletten.
En sådan indstilling i Safari-browseren til iOS 9 har potentiale til at ramme Google og ikke mindst millioner af hjemmesider hårdt på omsætningen af reklamer på mobilen.
Læs også: Apple WWDC: Her er nyhederne
Om det bliver tilfældet, vil vise sig, når iOS 9 og denne nye Content blocker-funktion forventes at blive udgivet i sin endelige form omkring september måned til lanceringen af iPhone 6s og 6s Plus.
Smart træk fra Apple
Mens Google står til at miste mange reklameindtægter, kan det være en oplagt mulighed for Apple til at tjene stort på nyhedssider og andre medier, som vil figurere i den nye News-app fra Apple.
Appen fungerer i stil med Flipboard, som henter indhold fra alle medierne. Apples News-app bliver finansieret af reklamer, og hvis AdBlock-software bliver allemandseje i iOS 9, har Apple fundet en smart måde at snuppe reklameindtægter fra Google på.
Mere om sagen
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. mobilsiden fortsatte historien. 9/6/2015 blev sagen bragt videre med et indlæg om Spotify vil sænke prisen på familiepakken – Klik her for at gå til artiklen.. Seneste højaktuelle stof om “Apple” finder du i denne spalte..