Project Tango tablet sat til salg, og fjernet igen
Googles eksperimentelle Project Tango tablet som kan kortlægge rum i 3D har været omtalt her på siden ved flere lejligheder. Indtil videre har man kun kunne få fat på tablet computeren ved at få en speciel invitation, men nu er Google angiveligt meget tæt på at lancere enheden helt officielt på Google Play.
Læs også: Googles 3D tablet snart klar til salg
En Tango tablet blev kortvarigt set i Google Store til 512 dollars, dog blev siden hurtigt fjernet igen og er endnu ikke kommet tilbage. Det tyder dog på at Google er relativt tæt på at sætte deres alternative tablet til salg.
Oprindeligt blev enheden prissat til 1024 dollars, men er nu tilsyneladende landet på det halve.
Kilde: The Next Web