Halvdelen af forældrene har regler for børns brug af tablets
Smartphones og i særdeleshed tablets er uhyre populære blandt børn, og en time kan hurtigt blive til flere.
Derfor kan det være en god idé at sætte regler op for børnenes forbrug. Netop reglerne over for børnenes brug af tablets har Telia undersøgt sammen med analyseorganisationen YouGov.
Læs også: Samsung Galaxy Tab A: Ny tablet til familien Danmark
Undersøgelsen viser, at 45 % af alle forældre har stillet regler op for børnenes brug af tablets og andre gadgets i hjemmet, når det gælder hvornår og hvor meget, de må bruges.
”Regler er gode, når børnene er små, eller hvis brugen af smartphones og tablets går ud over for eksempel lektier eller familiens tid sammen. Men er der ikke problemer, er der ingen grund til regler. Jeg ser derfor tallene i Telias undersøgelse som udtryk for, at brugen af digitale gadgets har fundet et naturligt leje i danske børnefamilier,” siger Red Barnets seniorrådgiver, Jon K. Lange.
Læs også: YouTube – nu for børn
Hvem er så halvdelen af disse, der har opsat regler over for børnenes forbrug? Der er en større del af mænd end kvinder, der opsætter regler for børnene, og geografisk set har de sjællandske forældre en større tendens til det end de nordjyske med henholdsvis 56 % og 38 %.
De områder, som forældrene sætter regler op for, er også undersøgt og er i Jon K. Langes optik fornuftige. De fem hyppigste regler i familien er:
- Hvornår mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx under middagen (75 %)
- Hvor meget mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx timer om dagen (64 %)
- Begrænsning af køb via smartphone/tablet – fx via spil eller andre apps (63 %)
- Hvad mit barn må bruge sin smartphone/tablet til – fx spil, apps og hjemmesider (53 %)
- Hvor mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx i sengen eller på toilettet (34 %)
Læs også: Derfor elsker skolebørn og trendsættere iPhone
Telia har en guide til, hvordan du bedst kan opsætte din tablet og smartphone til at være det bedste redskab for børnene. Der kan du både finde en guide til Apple’s iPad, visse Samsung-tablets og Sony-smartphones.
Efterfølgende nyt om sagen
Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 30/3/2015 bragte vi nyt i sagen med historien om Samsung Galaxy Tab A: Ny tablet til familien Danmark – Forstættelsen i sagen kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.