Motorola: Ingen planer om tablets i år
Motorola har stor succes med de tre smartphones Moto X, Moto G og Moto E, men alligevel giver det ikke det nu Lenovo-ejede firma lyst til at prøve sig med en ny tablet i fremtiden.
Læs også: Apple og Motorola i verbal in-fight
Det er Motorola’s direktør, Rick Osterloh, der på Twitter er ude med den kedelige udmelding.
I et svar til en bruger om, hvorvidt Motorola vil introducere en tablet i år, fortæller Rick: “Vedrørende tablets har vi ingen planer, men Lenovo har mange gode løsninger her (f.eks. Yoga)”.
Henvisningen til Lenovo’s Yoga-tabletcomputere kommer naturligvis i forbindelse med Lenovo’s opkøb af Motorola for knap et halvt år siden.
Læs også: Hovsa! Lenovo-chef lækker Moto 360 smartur-afløser
Motorola har dog erfaring med tablets, men kun med en lille håndfuld. Porteføljen af tablets består kun af to XOOM-tablets fra 2011 og to andre DROID-tablets til det amerikanske teleselskab Verizon fra samme år. Det ser dog ikke ud til, at Motorola foreløbig indtager den produktkategori igen.