Imponerende iOS-enhed-, Apple Pay-tal sammen med regnskabet
Apple slog alle forventninger til både salget af iPhones og overskud i det regnskab firmaet lagde frem for pressen i går aftes. Det er dog ikke kun finanserne, der har imponeret, da Tim Cook også fik skudt et par bemærkninger ind omkring Apple Pay og iOS-enheder.
Læs også: Tim Cook: Apple Watch kommer i april
Apple-chefen kunne nemlig fortælle, at Apple Pay stod for 2 ud af 3 dollars, der blev brugt ved trådløse betalinger i USA, hvilket må siges at være yderst imponerende tal.
Der er dog den lille detalje, at tallene er fra Visa, MasterCard og American Express. Derfor er det ikke det fulde datagrundlag, men det er trods alt 3 af de største firmaer bag kreditkort i USA.
Læs også: Apple viser monsterregnskab frem
Amerikanerne har taget godt imod den kontaktfrie betaling i Apple Pay, og noget kunne tyde på, at danskerne også er det, når og hvis Apple Pay kommer til landet.
Derudover kunne Tim Cook afsløre, at Apple har iOS-enhed nummer en milliard. Det er en 64GB iPhone 6 Plus i farven space grey, og Cook fortalte, at Apple har gemt den. Han forklarede dog ikke, hvordan Apple har beholdt den enhed, de har solgt, men kunden har sandsynligvis fået sin enhed på en anden måde.
Fortsættelsen i sagen
Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. mobilsiden gik videre med sagen. 28/1/2015 fulgte vi op med et indlæg omkring emnet Tim Cook: Apple Watch kommer i april – Forstættelsen i sagen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..