Microsoft udvider skyen med Dropbox-support
Microsoft og Dropbox indleder i dag et samarbejde, som giver både Microsoft Office-pakken og Dropbox-appen yderlige funktionalitet.
Fremover vil det være muligt at ændre, redigere og flytte Dropbox-filer, samt links, igennem Office-app’en eller hjemmesiden. Det fremgår af Dropbox’ virksomhedsblog.
Den nye funktionalitet bliver tilgængelig i de kommende uger, sammen med en opdatering af Office Mobile-app’en. Til Web-applikationen ventes Dropbox-supporten at komme i løbet af første halvår 2015.

Hvad med OneDrive?
Det strategiske samarbejde med Dropbox kan undre, for Microsoft råder over deres egen konkurrent til Skylagrings-tjenesten i OneDrive. Dropbox’ popularitet forklarer dog samarbejdet, ved at slå trådene sammen, får Microsoft adgang til 200 millioner nye konti.
Microsofts rival OneDrive forbliver dog i porteføljen. Senest styrkede den californiske gigant tjenesten ved at tilbyde ubegænset lagerplads til Office 365 brugere.