Stormobilerne kommer! Er det for stort? [AFSTEMNING]

Både Apple og Google satser nu på kæmpemobiler - hvor går din grænse?

Stormobilerne kommer! Er det for stort? [AFSTEMNING]

Drivkræfterne bag 95% af verdens smartphones prøver nu mobiler af i størrelse dobbelt og trippel XL – men er det for meget af det gode? 

Både Apple og Google synes at vrage de mindre telefoner til fordel for de såkaldte phablets, telefoner i grænselandet til tablet-størrelser.

Apples iPhone udgjorde ellers sidste bastion for tilhængere af små kompakte mobiler, som kan finde plads i selv den mindste lomme. Nu er iPhone 6 med 4,7 tommer display det mindste format, hvor man kan træffe Apples nyeste og hurtigste.

Læs også: iPhone 6 eller 6 Plus – hvilken type er du?

I Android-verdenen har storskærme for længst gjort deres indtog, men dagens udmelding om en 5,9 tommers udviklermobil fra Google, tyder på, at Android-smartphones har i sinde at vokse.

Er telefonen for stor? Så har Thanko løsningen: en forlænget tommeltot.

Samsung var først, Sony bryder normen

Den største succes hidtil blandt mega-telefonerne, er Samsungs Note-serie. Men hvor de nye rivaller til phablet-tronen er forvoksede telefoner, har Samsung indbygget en pen-funktionalitet til at styre displayets store areal.

Udviklingen med stadigt større mobiler har vakte samtidig en trodsreaktion fra Sony. Sidste vinter lancerede den japanske elektronikkæmpe en satsning i ’kompakt’-klassen: Xperia Z1 Compact. Succesen udeblev ikke og Z1 Compact har været at finde blandt Sonys mest efterspurgte på mobilsiden.dk

Læs også: Sony Xperia Z3 Compact – Den bedste mini nogensinde [TEST]

Dermed tegner der sig et billede af et smartphone-marked der deler sig i to. På den ene side ræses der mod stadigt voksende hypermobiler, på den anden side fortrækker en række brugere mere lommevenlige enheder.

Hvor befinder du dig? Er større bare bedst, eller kan det også blive for stort? Stem herunder på dit favoritformat.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Det videre forløb om Smartphone

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. mobilsiden kørte videre med bolden. 24/9/2014 fulgte redaktionen op med nyheden Samsung Galaxy Alpha: Elegant muskelmobil [TEST] – Læs her. Få også seneste nyt om emnet her.