WWDC 2014 – her er hvad Apple bør byde på
I sidste uge kunne du på Mobilsiden.dk læse artiklen WWDC 2014 – Her er Mobilsidens forventning til Apples event. I artiklen opsamlede vi rygterne forud for udviklerkonferencen med forventningerne til hvad Tim Cook & Co. har med på keynote’en (åbnings-talen).
Denne artikel skal belyse, hvad Apple bør være klar med i forhold til softwareforbedringer og hardware opgraderinger. Det er derfor uundgåeligt, at artiklen delvis vil være præget af mine personlige ønsker og refleksioner. Jeg håber naturligvis, at det blot vil bidrage til en god debat med jer læsere.
Kan Apple stadig innovere?
Apple er, efter Steve Jobs, gentagende gange blevet beskyldt for mangel på innovative evner, som da den afdøde og indflydelsesrige Apple-boss også stod på scenen med iPad, da den først blev præsenteret i 2010. Årsagen til beskyldningerne ligger netop i, at den populære tablet, af mange, anses for at være sidste skelsættende produktlancering fra Apple.
IT-giganten er ikke selv af samme opfattelse. Det så vi blandt andet til udviklerkonferencen sidste år, da Apples marketingsansvarlige Phil Schiller fremviste Apples nye, cylinderformede Mac Pro maskine med udsagnet “Can’t innovate anymore my ass”. Det bragte om ikke andet stemning i salen.
Så selvom Tim Cook teater store planer for 2014, så har den delvist, afsluttede retssag med techgiganten Samsung også vist, at Apples salgsafdeling frygter Android, da søgegiganten med samarbejdspartnere over tiden, har styrket både hardware og økosystemet.
Hvad bør Apple præsentere til iOS og OSX
Først og fremmest så skal Apple, trods frygt for konkurrencen, holde fast i deres værdier, om at ville bygge de bedste produkter. Software-svipsere som det fejlfyldte Apple Maps med iOS 6 lanceringen i 2012, har givet techgiganten kedelig omtale, men rygter tyder heldigvis på, at forbedringer og implementering af kollektiv trafik er på vej til Apples dedikerede kort-app.
Efter min personlige mening så burde Apple indse, at søgegiganten bare har et bedre produkt på indholdsdelen, og derfor bringe Google Maps og Youtube tilbage som fast del af iOS. Det interessante er, at Apple, i retssagen mod Samsung, gentagende gange ikke har ville inddrage Google, selvom søgegiganten netop var i den tidligere Apple-boss’ Steve Jobs skudlinje.
Derudover tyder det på, at Apple og Google netop har indgået fredaftale omkring patentrettigheder. Så det er derfor ikke helt utænkeligt, at et overraskende samarbejde kan stå for skud til årets udviklerkonference.
Sidste års offentlige præsentation af iOS 7 bragte, udover en komplet redesignet brugerflade, en frygtelig brugeroplevelse til iPad og andre iOS-enheder, der efter opdateringen ikke levede op til Apples sædvanlige, høje standard. Værst af alt var, at disse fejlrettelser først blev udrullet i marts med iOS 7.1.
Til jer der ikke kender cyklus’en i forhold til software fra Apple, så vil eventet d. 2 juni med stor sandsynlighed give udviklerne adgang til beta(test)-versioner af både iOS og OSX. Så har de nemlig mulighed for at klargøre deres software, inden opdateringerne udrulles officielt senere på året.
Som de fleste af jer ved, så er Apples systemer begrænsede i forhold til konkurrenten Android. Det betyder blandt andet, at alternative tastaturer ikke kan installeres på iOS enhederne. Da det for mange stadig figurerer som afgørende argument for at fravælge iPhone, så mener jeg, at Apple burde give mulighed for installerings af 3. parts-tastaturer via App Store eller selv tilføje Swype-funktionalitet som Microsoft netop har gjort med Windows Phone 8.1. Her er sidstnævnte mulighed formentlig den mest realistiske.
Apple har med iPad desuden fået kritik for manglende produktivitet, særligt ved sammenligning med Microsofts Surface og Samsungs nye Pro-linje af tablets. Her er det særligt mangel på multitasking-evner, der bliver fremhævet. Heldigvis ser det dog ud til, at Apple arbejder på split-screen multitasking med iOS 8.
Nye rygter vedrørende iOS har også peget i retning af, at der er flere Mac apps på vej til iOS enhederne. Herfra er der et særligt ønske om, at Apple med iOS 8 indbygger deres “Billedfremviser” fra Mac eller funktioner derfra direkte i iOS. I skrivende stund bruges Apples “iBooks”-app til opbevaring af PDF-dokumenter, men Billedfremviser-app’en på Mac arbejder i forvejen sammen med iCloud-tjenesten, så vil det være oplagt, at disse emner også ville kunne dukke op på iOS-enhederne.
Sidste års lancering af OSX Mavericks(styresystem til Mac) viste også, at Apple omvendt også har fokus på implementering af iOS apps på deres Mac computere f.eks. med den nye Mac-tilpasset “Kort”-app. Vi mener derfor også, at 2014 bør være året, hvor Apple bringer deres virtuelle assistent Siri til Mac.
Derudover skal Siri generelt forbedres med ny intelligens, for at følge konkurrencen fra både Google Now og Microsofts nye Cortana. Vi mener i den forbindelse naturligvis, at Apple bør få lært Siri dansk, men det er dog ikke noget vi forventer.
Styresystemet til Mac(OSX) fik med Mavericks gjort bugt med noget af det gamle design. Det så vi blandt andet i kalenderen, som ifølge Apple ikke var skabt på bekostning af virtuelle køer. Så selvom at Apples software til Mac virker efter hensigten, så bør IT-giganten alligevel forene designlinjen komplet fra iOS, og eventuelt bringe flere iOS apps til platformen (Find Venner o.lign)
Hvad med sundhed?
Årets største nyhed fra Apple bliver efter rygterne at dømme et forøget fokus på sundhed. Vi har i den forbindelse også set lækkede billeder af et såkaldt Health-app, der i samarbejde med hardwaren, skal hjælpe iOS brugere til at passe på helbredet.
Det interessante ved Apples forøgede fitness-fokus er dog ikke softwaren, men istedet hardwaren som sørger for indsamling af data til app’en. iPhone 5S blev sidste år præsenteret med Apples nye og såkaldte “M7 Co-processor”, der netop kan bruges i fitness-regi.
Men vedvarende rygter peger også i retning af adskillige wearables, og Apple bør udnytte WWDC-eventet til at fremvise en vision for wearables. Her snakker vi blandt andet om det berygtede iWatch, som allerede inden lancering er kommet i “bad standing” hos en schweizisk ur-producent grundet brand.
Analytiker: Apple kunne være bag næste generations høretelefoner
Seneste rygter og tildeling af patenter har også peget i retning af, at smarte høretelefoner skulle være på vej fra IT-giganten. Det rygte forstærkes desuden af det formodentlige opkøbt af Beats Electronics.
Beats-salg så godt som bekræftet
Ny Mac og iPhone?
Apples computere vil med garanti blive fornyet, men dog ikke på hele produkt-linjen, da MacBook Air og Mac Pro netop er opgraderet. Den populære og bærbare MacBook Pro trænger istedet til opgradering, selvom den lækre, Retina-version fik ekstra opmærksomhed i oktober sidste år.
Apple stationære iMac blev opgraderet i efteråret 2013, så der forventer vi heller ikke nyheder. Anderledes ser det ud for den lille Mac Mini maskine, da den har måtte se sig udelukket for opgraderinger siden efteråret 2012
Hvis du krydser fingre for en fremskreden lancering af Apple iPhone 6, så kan Mobilsiden.dk næsten garantere en skuffelse. Vi har nemlig allerede fortalt, at iPhone 6 kommer til august – tidligere end forventet, og derudover bør Apple vente med lanceringen.
En efterårs-lancering af iPhone giver flest fordele til både Apple og forbrugere. Særligt fordi, at Apple går meget op i iOS-adoptions-statistikkerne, der i skrivende stund viser, at hele 88% af alle iOS-enheder har installeret iOS 7. Venter Apple med produktlanceringen, så kan iPhone 6 komme præinstalleret med nyeste system, og altså præge de førnævnte tal i positiv retning.
Derudover vil tidens arbejde fra Apple og 3. partsudviklere, set med forbrugerøjne, bidrage til den bedst tænkelige brugeroplevelse for slutbrugeren, da apps og funktioner kan særtilpasses den større skærm, som iPhone 6 forventes at komme med.
Forvent derfor istedet, at iPhone 6 kommer i to udgaver – men tidligst til efteråret. Alverdens lækkede informationer har nemlig allerede afsløret det formodentlige design.
One more thing..
Som på wearable-snakken, så bør Apple vise deres planer med Apple TV. Flotte salgstal bragte tidligere nyheden Tim Cook: Apple TV er vist ikke længere en hobby, og vi har desuden også hørt rygter om, at Siri på vej til Apple TV?
Selvom den lille sorte box er opdateret siden lanceringen i 2010, så er der på funktiondelen ikke sket alverden. Uden udvikling, så vil Apple formentlig få svært ved at overbevise Hr. og Fru Danmark om at bruge 6-800 kr. på Apple TV, hvis de blot ønsker at streame feriebillederne op på stuealteret.
Mobilsiden har tidligere fortalt, at Chromecast er kommet til Danmark, og selvom at det er et produkt i udvikling, så kan flere af streaming-funktionaliteterne altså klares fra søgegigantens lille medie-stick for blot 270 kr.
Hvad mener Mobilsidens læsere at Apple bør være klar med til årets udviklerkonference? Har i særlige ønsker til iOS 8, OSX eller nyt hardware?