Android KitKat findes nu på endnu flere enheder
Hver måned udgiver Google informationer om alle deres registrerede enheder. En af de mest interessante data er hvor mange enheder som nu kører med den seneste opdatering af Android.
I starten af marts kørte sølle 2.5 procent af Android enhederne KitKat. Sidste måned havde 5.3 procent installeret KitKat opdateringen, og her i starten af maj kan Google vise, at det nu er hele 8,5 procent, hvilket viser en flot fremgang.
KitKat opdateringen er vigtig, for enhederne fordi opdateringen primært gør enhederne mere flydende. KitKat kom først til Google Nexus enhederne, og derefter på de nyeste smartphones som blev lanceret her i foråret. Data viser da også, at det er nye smartphones som gør at der nu er endnu flere KitKat enheder.
En del af 2013s topmodeller har dog også fået KitKat opdateringen, heriblandt Samsung Galaxy S4, Sony Xperia Z1 og LG G2.
Der er dog stadig 17 procent som befinder sig i et IT univers helt tilbage fra 2011, da Gingerbread blev lanceret. Det står i skarp kontrast til hvor hurtigt Apples iOS og Microsofts Windows Phone bliver opdateret.
Her kan du læse mere om hvorfor det tager så lang tid før Android enhederne får opdateringer.