Kingston lancerer nye SD-kort til foto og videoentusiasten
Kameraer med høj opløsning er i rivende udvikling og det sætter selvfølgelig krav til resten af komponenterne i videoudstyr. For at få videoer i højkvalitet skal man have en god portion hukommelse og her tyr rigtig mange til SD korts. Men i trit med at video og kameraopløsningen øges, øges mængden af data også. Det kræver hurtige overførselshastigheder og derfor er det ikke helt tilfældigt hvilket SD-kort du køber til dit kamera eller video udstyr.
Kingston lancerer derfor SD-kort til professionelle eller meget lykkelige amatører der har D-SLR kameraer, 4K eller 2K videokameraer.
SD kortene har den knap så mundrette modelbetegnelse ”SDHC UHS-I U3” og ”SDXC UHS-I U3”. Men bag disse bogstaver gemmer sig nogle vigtige forkortelser. SDHC betyder ganske enkelt et datalager mellem 4 og 32GB lager. XC er storebroren med betegnelsen Xtended Capacity der går fra 32GB til hele 2TB (2000GB). UHS-1 U3 betyder at disse SD kort kan læse 90MB/s og skrive 80MB/s. Disse hastigheder er nødvendige hvis du vil skyde videoer i 2K eller 3D.
Kingstons SDHC/ SDXC UHS-1 U3 kommer i størrelserne 16, 32 og 64GB og har selvfølgelig Kingstons livstidsgaranti.
Smartphone brugere må væbne sig med tålmodighed
Til vores High-end Android eller Windows Phone mobiler må vi dog væbne os med tålmodighed, før vi ser sådanne overførselshastigheder da vi skal bruge MicroSD størrelsen. På smartphone fronten går udviklingen med skærmopløsning stærkt og 2K kommer snigende.
Til Mobil World Congress i februar vil vi formentlig se de første smartphones med opløsning på 2560 x 1440 og Nokia har jo allerede fremvist en model med et 41Mpixel stor kamera, ligesom 2K videooptagelse nok også er på vej. Sådanne innovationer sætter selvfølgelig krav til vores MicroSD kort. Lige nu må vi nøjes med overførelseshastigheder på 10MB/s til MicroSD kort, men lad os se hvad Kingston bringer når der kommer smartphones med 4K optagelsesmuligheder.