Mobilsidens læsere har talt: HTC One er Årets Smartphone
2013 er ovre og Mobilsiden.dk har kåret det bedste og værste fra årgangen. Samsung, Sony, Apple, HTC, LG og mange flere har deltaget i dysten, og hver især har imponeret med nyskabende features. Men når de flere tusinde stemmer tælles op, er der ingen tvivl at spore blandt Mobilsidens læsere: HTC One er årets bedste mobiltelefon.
HTC – klart en ener!
Vi har tømt stemmeurnerne og her er HTC’s ener er løbet med 22,4% af stemmerne – og derved plantet sig solidt foran LG G2 (15.0%) og Apple iPhone 5s (14.4%).
Se hvordan Mobilsidens brugere har stemt.
Eneren er ikke bare en helstøbt mobil – den er også en fryd for øjet. Det mener et kæmpe flertal her på Mobilsiden, hvor HTC One med 43,8% af stemmerne placerer sig langt foran både designer-darlings som Apple 5S (16,1%) og Nokia 925 (9,9%).
Læs også: Afstemning for Årets Design 2013
Vandtætte topmobiler hitter.
Finelektronik og vand har aldrig været bonkammerater, men det har Sony gjort noget ved. Z-seriens topmodeller fik et støv og vandtæt ydre og det var populært blandt læserne. Her har 18,9% af jer stemt på en vandtæt topmobil som årets feature, foran LG G Flex’s (16,3%) selvhelende bagside og iPhone 5s’ innovative fingeraftrykslæser (14,1%).
Læs også: Afstemning for Årets Feature 2013
I det mere prisvenlige leje, har Huawei vist, hvordan en budget telefon skal skæres. Her er Huawei Ascend P6 rendt med 20,0% af stemmerne, efterfulgt af Nokias budgetkriger Lumia 520 (18,4%) og Samsungs miniudgave af Galaxy S4 (15,8%)
Læs også: Afstemning for Årets Prisbevidste Mobil 2013
Apple leverer årets nytårtorsk
Hvor Apple 5s har placeret sig nær toppen i 3 af afstemningerne, får den farverige 5C en syngende lussing af Mobilsidens brugere. Hele 43.4% har valgt 5C som årets fejlskud og den distancerer dermed dødfødte smartphones som Lumigon T2 (25.5%) og HTC First (13,1%).
Læs også: Afstemning for Årets Fejlskud 2013
Mere til historien
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 26/12/2013 kom der flere nuancer om emnet med en nyhedsartikel med fokus på Mobilsiden kårer: Årets mobil 2013 – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet her.